Tre korte glimt. Det er alt, Sofie husker fra den aften.

Tre uslettelige glimt, der isoleret er svære at forstå sammenhængen af, men som i uskøn forening fortæller en uhyggelig og traumatisk hændelse, som for altid vil have lagret sig i Sofies hukommelsescenter.

»Alt andet fra den aften er væk. Jeg har ikke kunnet tvinge mere frem fra hukommelsen. Det er bare sort.«

23-årige Sofie refererer til hændelsen, der skete kort før hendes 20-års fødselsdag.

Sofie blev under en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg bedøvet og voldtaget. Udover tre uhyggelige glimt fra den aften, husker hun ingenting. Hun har aldrig meldt episoden til politiet eller fået taget prøver, der endegyldigt kunne bevise, at hun blev 'drugged'. Men hun er ikke i tvivl. Det skete.
Sofie blev under en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg bedøvet og voldtaget. Udover tre uhyggelige glimt fra den aften, husker hun ingenting. Hun har aldrig meldt episoden til politiet eller fået taget prøver, der endegyldigt kunne bevise, at hun blev 'drugged'. Men hun er ikke i tvivl. Det skete. Foto: Agnete Nørgaard Larsen
Vis mere

En bytur i Aalborgs notoriske festcentrum Jomfru Ane Gade udvikler sig til et mareridt, der erindrigsmæssigt kun kan stykkes sammen af et glimt fra før, under og efter dét, som Sofie senere finder ud af er et seksuelt overgreb.

Et ifølge Sofie nøje planlagt seksuelt overgreb på en forsvarsløs pige, der hverken var i stand til at sige nej, stritte imod endsige forstå, hvad der foregik rundt omkring hende.

Overgrebet skete, mener Sofie, fordi en ung mand forinden puttede noget i hendes drink. Et stof, der bogstavelig talt slog benene væk under hende og senere kastede et tungt røgslør ud over hendes hukommelse.

»Det første glimt, jeg har, er ude fra gaden. Jeg kan ikke selv gå, men hænger op af ham med min arm over hans skulder. Mine fødder slæber nærmest hen ad vejen,« siger Sofie.

Sofie kigger ud over vandet  - under Limfjordsbroen - tæt på det sted, hvor hun siger, at hun blev voldtaget.
Sofie kigger ud over vandet  - under Limfjordsbroen - tæt på det sted, hvor hun siger, at hun blev voldtaget. Foto: Agnete Nørgaard Larsen
Vis mere

Hvad der sker herfra til det næste glimt, ved Sofie ikke. Hvor lang tid der går mellem glimt et og glimt to, ved hun heller ikke.

»Det næste, jeg husker, er, at jeg ligger nøgen under Limfjordsbroen, og ham her fyren ligger oven på mig,« fortæller Sofie.

Limfjordsbroen ligger et par hundrede meter fra Jomfru Ane Gade, men Sofie kan hverken huske vejen derned eller tilbage til baren igen.

For hun kommer tilbage.

»Det tredje, jeg kan huske, er, at mine veninder følger mig hjem fra baren. Jeg kan ikke huske, hvad jeg siger, eller hvad vi snakker om. Jeg kan bare huske, at jeg spænder i hele kroppen for at holde mig oprejst,« siger Sofie.

Alvorlige 'tømmermænd'

Da den på det tidspunkt 19-årige pige vågner op dagen efter, har hun tømmermænd. Alvorlige tømmermænd.

»Men det var slet ikke, som det plejer. Normalt fik jeg det aldrig skidt efter en bytur. Det gjorde jeg her.«

I 48 timer har Sofie kvalme, dårlig mave og hovedpine. Hun ryster. Hun er syg.

Hun oplever lidt de samme symptomer som 24-årige Tobias Henriksen, som B.T. også har fortalt om. Nogen puttede flydende fantasy i hans drink, og i løbet af få dage oplevede han, at både lever og hjerte satte ud.

Så galt går det heldigvis ikke for Sofie. Men oveni ‘tømmermændene’ har den unge pige en underlig fornemmelse i kroppen. Hvorfor ved hun ikke. De tre glimt er endnu ikke helt rodfæstet.

»Jeg havde en følelse af, at der var sket noget. Jeg havde smerter i skridtet, som om jeg havde dyrket sex. Men normalt fik jeg ikke ondt af at dyrke sex, så jeg kunne ikke rigtig forstå det.«

Fordi Sofie ikke kan stykke sammen, hvad der er sket, vælger hun at ignorere det. Hun kontakter aldrig politiet, og hun får heller aldrig taget en urin- eller blodprøve, der kan verificere, at hun rent faktisk er blevet bedøvet.

Hun ved derfor heller ikke med sikkerhed, om hun har fået stoffer den aften i Jomfru Ane Gade. Og alligevel gør hun.

»Jeg ved, at det skete. Jeg havde slet ikke drukket nok til at få blackout eller opføre mig på den måde, som mine veninder fortæller mig, at jeg gjorde. Jeg er sikker på, at det skete.«

Få anmelder voldtægt

Over for B.T. oplyser Center For Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, at ca. kun hver anden, der mistænker, at de er blevet bedøvet og voldtaget, anmelder deres hændelse til politiet. Simpelthen fordi ofrene ikke ved, hvad der er sket, eller hvem de skal anmelde.

De næste 18 måneder bruger Sofie på at glemme. Hun fortrænger det og prøver at lade som, at det - som hun stadig ikke ved, hvad er - aldrig er sket.

»Lige indtil, at jeg en dag ser et banner på en taxa. Der står: Er du i tvivl? Jeg ved ikke hvorfor, men det vækkede nogle tanker i mig.«

Banneret, som Sofie refererer til, viser hen til en hjemmeside, som Center for Voldtægtsofre står bag.

»Jo mere jeg læste, jo mere kunne jeg se mig selv. Jeg havde jo på fornemmelsen, at noget var galt, men jeg havde bare ikke turdet tænke på det. Jeg blev virkelig ked af det, kan jeg huske.«

Ville helst glemme det hele

Selvom Sofie i dag er sikker på, at hun blev voldtaget, har hun ikke lyst til at gå videre med sagen. Hun vil helst glemme det hele.

Hun ved, hvem fyren er, men har aldrig set ham siden den nat.

Kun over for en lille lukket skare har hun fortalt om sin oplevelse. Heriblandt sin kæreste.

Hendes forældre ved ikke noget om det. Og sådan skal det helst forblive.

»Jeg kan ikke fortælle det til mine forældre. De ville blive så kede af det. Kede af, at det skete for mig. Og af at jeg ikke har sagt det,« siger Sofie og fortsætter:

Sofie har lige siden oplevelsen for lidt over tre år siden forsøgt at glemme det hele. Det er lykkedes okay, siger hun, men hun medgiver, at det hele nok er 'lidt ubearbejdet'.
Sofie har lige siden oplevelsen for lidt over tre år siden forsøgt at glemme det hele. Det er lykkedes okay, siger hun, men hun medgiver, at det hele nok er 'lidt ubearbejdet'. Foto: Agnete Nørgaard Larsen
Vis mere

»Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan sige det, men jeg føler skam. Jeg føler skyld. Ikke fordi det var mig, der var dum den aften. Det var en anden, der var det. Men jeg føler, at jeg vil blive set på, som om det var min skyld.«

Sofie understreger, at hun i dag har det godt. At hun har fundet fred med det, der skete. Hun er i et godt forhold, og hun går i byen igen. Dog med et endnu mere opmærksomt øje på sin drink.

»Jeg kunne aldrig finde på at forlade min drink. Det gjorde jeg sådan set heller ikke dengang. Men der skete det alligevel. Måske imens jeg vendte ryggen til et kort øjeblik? Så hurtigt kan det åbenbart gå.«

Sofie er ikke hendes rigtige navn. B.T. er bekendt med hendes sande identitet.