28-årige Iben Hejring Jensen lever i frygt for den politimand, hun forelskede sig i

Han er manden, hun tror, at hun skal blive gammel sammen med. Charmerende. Rolig. Smilende blå øjne. Stærke arme, hun kan føle sig tryg i.

Men bid for bid kvæles hun i den luftige drøm. Bid for bid forvandles drømmen til et mareridt. Han ligger på lur. Aflytter hende. Ved alt, hvad hun foretager sig.

med BT PLUS får du:

- Forfulgt af en stalker

- Stalkeren - de 5 grundtyper

- 10 råd: Sådan undgår du en potentiel stalker

BT PLUS anbefaler også:


Han er manden, hun tror, at hun skal blive gammel sammen med. Charmerende. Rolig. Smilende blå øjne. Stærke arme, hun kan føle sig tryg i.

Men bid for bid kvæles hun i den luftige drøm. Bid for bid forvandles drømmen til et mareridt. Han ligger på lur. Aflytter hende. Ved alt, hvad hun foretager sig.

Drømmemanden er stalker

Det anslås, at tusindvis af kvinder årligt udsættes for stalking i Danmark. At chikanen fra en ex bliver så voldsom og krænkende, at politiet må indblandes og den krænkede må søge om polititilhold. Men for den 28-årige Iben Hejring Jensen var sagen ikke så ligetil. Hendes eks-kæreste og stalker var politimand.

Hun kigger ud i stuen. Tager en dyb indånding.

- Jeg ville ønske, at han havde gennembanket mig. Så kunne jeg have taget et billede af det. Der havde været noget at forholde sig til. Men du kan ikke tage et billede af mine følelser og de ar på sjælen, han har givet mig, siger hun. Udmattet i stemmen.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Hånden hviler på en kopi af et ark papir, hun tilfældigt fandt. Et af mange.

- Kommer hjem (12.23), står der øverst. Og på linjen efter: 'Gør rent (13.08-13.30)'. Og sådan fortsætter det. Med en detaljeret gennemgang af Ibens gøremål og samtaler frem til kl. 22.06, hvor 'Iben lukker døren til stuen'. Arket er dateret 3. november 2010. Hendes hjem er blevet aflyttet.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Angsten bor stadig i hende. Er blevet hendes trofaste følgesvend. Og kan pludselig overmande hende, hvad enten hun har en stille hjemmeaften, eller når hun går de 1,3 km, der er mellem hendes hjem og arbejdspladsen, Psykiatrisk afdeling i Randers, hvor hun arbejder som sosu-assistent.

Første date

Angst var ikke, hvad hun følte i foråret 2009. Hvide anemoner var begyndt at pible op i skovbunden, da romancen tog sin begyndelse. Som det gælder for så mange andre forhold, havde Iben og 'P' fundet hinanden på dating-sider på nettet. Hun boede i Aalborg. Han i Randers.

Der blev skrevet frem og tilbage. Så ringet. Og efter en måned var tiden inde til at mødes første gang hjemme hos ham.

Med sommerfugle i maven fandt Iben en barnepige til sin dengang halvandet år gamle søn Malthe og drog af sted. Middag, vin, hygge. Med hvad der virkede som et godt og ordentligt menneske, som hun fornemmede, hun delte værdier og drømme med.

- Han var ikke sådan én hr. smart i en fart, siger Iben Hejring Jensen om sin første mavefornemmelse.

Ligesom Iben drømte 'P' også om en fremtid med hus og børn, en kernefamilie, et dejligt, fredeligt og harmonisk liv. Han var 10 år ældre. Var selv enlig og havde en søn, som han så hver anden weekend.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

De gik ture i skoven, spiste hygge-middage, nussede i sofaen. Gjorde alt det, som man gør, når man er nyforelskede.

For det blev de. Eller tilmed 'rygende forelskede', som Iben siger.

Selvom der kun er 80 km mellem Aalborg og Randers, begyndte de lige så stille at snakke om at flytte sammen. I efteråret 2009 opsagde Iben sin lejlighed, bestilte flyttebilen, lagde planer for deres fælles fremtid. Alligevel fornemmede hun, at der var der noget, der skurrede. Noget, der ikke helt var, som det skulle være.

- Hans adfærd ændrede sig. Som om han skjulte noget. Og jeg er ikke stolt af det, for det strider mod mine principper, men jeg tjekkede hans telefon et par gange, og blev bekræftet i min mavefornemmelse, forklarer Iben. 'P' havde gang i en anden kvinde.

Hun indrømmede overfor ham, at hun havde tjekket telefonen. Og konfronterede ham med sin opdagelse. Han blev rasende. Trak pausekortet. Iben og hendes søn stod pludselig uden tag over hovedet. Og måtte flytte ind hos hendes mor i Randers.

Alting bliver så klart i bagklogskabens lys. Det erkender Iben Hejring Jensen blankt og kalder sig selv naiv. Som man er, når man er forelsket og gerne vil tro det bedste om den anden. Og gradvist overskrider grænse efter grænse.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

I to år var parret kærester. On. Off. 'P' trak jævnligt pausekortet. Ibens fornemmelse var, at det skete, når hun kom for tæt på. Så gik der lidt tid, og de fandt sammen igen, pustede igen liv i drømmen om en fælles fremtid.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

- Hver gang vi havde haft pause, prøvede han ihærdigt. Ville have børn og hus og det hele. Og så bliver du blød i knæene. Hele tiden fik jeg en lille bid af lagkagen. Og så trak han sig igen. Jeg var jo forelsket, så jeg fandt mig i det. Tænkte det bare var en lille ting. Men lige så stille fik han mig manipuleret, så jeg snart hverken kunne kende forskel på op eller ned, fortæller hun om hele den proces, der sled mere og mere på hende.

Iben var blevet en version af sig selv, hun knap kunne genkende.

- Malthe bliver puttet. Barnepigen går (20.59), står der længere nede på papirarket.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Aflytning

Det var i oktober 2010 - halvandet år inde i deres forhold - at 'P' begyndte at kunne referere til Ibens gøremål og samtaler, som hun havde ført på tidspunkter, hvor de to ikke var sammen. Han vidste, hvem hun havde snakket med og om hvad. Især hvis hun havde talt med veninder om ham.
 
Hun undrede sig. Men accepterede hans forklaring. Efter at have boet hos sin mor i et års tid havde Iben endelig fået sin egen lejlighed i udkanten af Randers, hvor hun og sønnen kunne have deres egen base. Og 'P's forklaring på kendskabet til samtalerne lød igen og igen, at han tilfældigt var kommet forbi og havde overhørt, hvad hun snakkede om inde i stuen.

Engang testede hun det selv. Kunne man stå ude foran hendes hoveddør og høre, hvad der blev talt om inde i stuen? Nej. Alligevel ville hun ikke tro, at noget var helt galt.

- Min familie og mine veninder blev ved med at slå på, at han optog mig. Men jeg synes jo, det lød lidt for sygt. Så jeg slog det hen, siger Iben og kigger over mod den modsatte væg. Her, i den fire cm brede ramme til det store maleri, er hun overbevist om, at 'P' skjulte det optageudstyr, han længe efter luskede ind i lejligheden for at fjerne igen.

Det var først flere måneder senere, at Iben Hejring Jensen for alvor troede på den mistanke om aflytning, alle omkring hende havde haft. Nemlig den dag hun fandt beviser. Hun og 'P' havnede igen i en pause. Denne gang meldte Iben klart og tydeligt ud, at nu kunne hun ikke mere. Det var slut.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Beviserne

De boede hver for sig. Havde nøgle til hinandens hjem. Iben tog forbi hans hus for at hente sine ting. Styrede direkte mod rumdeleren, hvor hun vidste nogle af hendes papirer lå. Og fik et chok.

- Det løb koldt ned ad ryggen på mig. Ti siders afskrift af aflytningen, siger hun. Gyser ved mindet.

Hun tænkte, at hendes fund var for sygt til, at nogen ville tro hende. Tog billeder af alle siderne med sin iPhone. Og havde pludselig forklaringen på, at han så metodisk havde kunnet redegøre for hendes gøren og laden. Samtaler med venner og familie. Men også ting, der var foregået udenfor lejligheden, fremgik af papirerne i bedste overvågningsstil. Bl.a. fra dates hun havde været på i deres pauser.

- Iben hjemme ved ham, bestilte sushi, står der noteret.

- Det var dér, det gik op for mig, hvad han havde gjort. Men der gik to måneder, før jeg turde foretage mig noget. Jeg var bange for, hvad han kunne finde på. Jeg var så kørt ned psykisk på det tidspunkt, at jeg var nødt til at finde mig selv, før jeg kunne klare at anmelde ham. For det var jo en politibetjent, der havde lavet det her.

En af dem, der skal passe på os, siger hun med en stemme, der efter mange psykolog-timer endelig kan dirre af vrede i stedet for angst og afmagt.

Mange brikker faldt på plads der. Underlige og uforklarlige episoder gav pludselig mening. Hvor ’P’ var blevet set luske omkring ved lejligheden. Hvor han kendte til adresser, der var registreret som hemmelige.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Dokumentationen

Det store sorte ringbind ligger på spisebordet. Mappen, der rummer al Ibens dokumentation for 'P's stalking. Dokumenter, der gjorde det muligt for hende at anmelde sagen.

Det var ikke, fordi det var et nemt skridt. At ringe til politiet for at anmelde politiet. Hun følte, at hun længe løb panden mod en politimur, før de tog sagen alvorligt og indledte en efterforskning, ransagede hans hjem og computer.

Iben indrømmer gerne, at hun brød grædende sammen af lettelse, da det lykkedes politiets teknikere at grave 'P's mange lydfiler frem på computerens harddisk. De filer, der understøttede hendes sag. Og - skulle det vise sig - yderligere to af 'P's eks-kærester, som ligeledes var blevet aflyttet.

For to uger siden afsagde Statsadvokaten for Nord- og Østjylland sin dom i sagen. En bøde på 10.000 kr. for ulovlig aflytning og misbrug af embede. 'P' er stadig politibetjent. Om han skal fortsætte med det, er op til politidirektøren, som skal tage stilling til en eventuel disciplinærsag. En proces, der nemt kan vare et år eller mere.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Selvom de bor i samme by, er det kun sjældent, Iben Hejring Jensen spotter 'P' i sin øjenkrog. Men hun kigger sig ofte over skulderen, føler sig utryg og småparanoid i den lejlighed, der ellers oser af hjemlig hygge. Hun holder omhyggeligt øje med, hvor hver en ting i lejligheden står, går tit på gaden eller ud på altanen, når hun taler i telefon, tjekker om hoveddøren er låst 100 gange på en aften .

- Det er de små ting, der kan vælte alt for mig, siger hun ligeud om at være slået ud af sit gamle robuste, jordnære jeg.

- Det er dybt belastende og frustrerende, at den usikkerhed bliver ved med at fylde så meget i min krop. Det har påvirket mig i forhold til min rolle som mor. Og det har kostet i forhold til min familie og min nuværende kæreste.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

- Jeg må acceptere, at jeg højst sandsynligt resten af livet skal leve med de mén, det har givet mig.

For nylig fandt Iben Hejring Jensen ud af, at 'P' gennem politikolleger har søgt oplysninger om bl.a. hendes nye kæreste. Derfor har hun søgt om polititilhold. Men heller ikke i den sag er der truffet afgørelse.

Hun sidder eftertænksom og kigger ud i lejligheden. Har erkendt, at evnen til at føle sig 100 pct. tryg for altid er revet væk under hende.

- Jeg kan mærke, at han sidder i mig endnu. Følelsen af at være forfulgt og overvåget. Det er nok svært for andre at sætte sig ind i. For udadtil ligner jeg jo mig selv. Den gode gamle Iben.

Vi har i reportagen valgt at kalde Iben Hejring Jensens eks-kæreste og stalker for 'P'. BT er bekendt med hans fulde navn.