20. marts er det jævndøgn. Og det er for alvor her, foråret begynder – i hvert fald hvis man spørger astronomerne.

Igen i år har vi kæmpet os igennem januar og februar for at komme frem til marts, hvor foråret endelig kan begynde.

Eller hvad? Når man kigger ud ad vinduerne på sne og slud, kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt foråret virkelig begynder ved starten af marts.

Spørger man Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Niels Bohr Instituttet og tidligere forskningsleder på DMI, så kommer det gode vejr faktisk først tilbage ved forårsjævndøgn, der i år ligger den 20. marts.

- På vore breddegrader kommer Solen omkring jævndøgn tilpas højt på himlen til, at jordoverfladen kan varmes op og derved skabe konvektion, som resulterer i skydannelse af den type, vi betegner som "godt vejrs" kumulusskyer – også kendt som "blomkålsskyer". Samtidig blandes luften godt op, og opvarmningen ved overfladen mærkes ved, at luften ligeledes kan føles lun, så den slags vejrtype opleves typisk som væsentlig mildere end på tilsvarende vinterdage, hvor luften stort set forbliver kold - også selv om solen skinner, siger han til Videnskab.dk.

Med sådan en melding kunne man næsten ønske, at vi hvert år sprang de første kedelige vintermåneder over og i stedet startede året ved forårsjævndøgn. Og det er faktisk lige præcis, hvad astronomerne gør.

- Det irriterer mig hvert år, at der står i aviserne, at foråret starter den 1. marts. Det er jo noget vrøvl. Astronomisk set starter det ved forårsjævndøgnet, det er her, det astronomiske år starter, og det er officielt, siger Ole J. Knudsen, der er kommunikationsmedarbejder ved Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet og forhenværende planetarieleder ved Stenomuseet.

Forårsjævndøgnet rammer os i år den 20. marts klokken 17.15 dansk tid.

Det sker i det øjeblik, Solen passerer det, som kaldes himlens ækvator, på Jordens årlige rejse om Solen.

Himlens ækvator er ligesom Jordens geografiske ækvator en cirkel, der står vinkelret på Jordens akse, som løber gennem nord- og sydpol.

Men himlens ækvator befinder sig ikke på Jorden. Den er i stedet på astronomernes kort over himmelrummet omkring Jorden, som kaldes himmelkuglen.

- Solen har jo ikke en bane om Jorden, men sådan ser det ud for os. Derfor måler man året ved at følge Solens rejse fra nulpunktet i vores koordinatsystem, som er et punkt på himlen set fra Jorden, og tilbage igen, siger Ole J. Knudsen.

Der er altså ikke, som navnet på forårsjævndøgnet ellers antyder, tale om et døgn, men blot et øjeblik.

Derfor er forårsjævndøgnet heller ikke, som mange måske tror, det døgn, hvor nat og dag er lige lange.

Det sker faktisk ofte nogle få dage før forårsjævndøgnet og nogle få dage efter efterårsjævndøgnet, at nat og dag er cirka lige lange her i Danmark.

- Men det er rigtigt, at dagen nu begynder at blive længere end natten. Solen kommer til at spille en meget større rolle her nordpå efter forårsjævndøgnet. I det nordligste Grønland betyder det, at der i stedet for konstant vintermørke pludselig er lys og grobund for fotosyntese hos planter igen, siger Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet.