For mere end tretten år siden skød og dræbte Oscar Pistorius sin kæreste Reeva Steenkamp.

I dag er det to år siden, at den tidligere sydafrikanske parasprinter blev løsladt fra fængslet. 

Pistorius har siden løsladelsen ikke givet lyd fra sig, men nu viser det sig ifølge det britiske medie Daily Mail, at han har fået et nyt job. 

Mediet har talt med flere fra byen Waterkloof, som er en forstad til hovedstaden Pretoria i Sydafrika.

De fortæller ifølge mediet, at Pistorius lever et nyt liv og har siden sidste år arbejdet i en lydingeniørvirksomhed. 

»Vi vil helst ikke vide noget om ham. Han er som et spøgelse. Han forsvandt fra jordens overflade, og de fleste folk vil være tilfredse med, at det fortsatte sådan. Han har tilsyneladende et job nu, selvom ingen større firmaer vil nærme sig ham,« siger en lokal til Daily Mail.

Oscar Pistorius var hovedpersonen i den højprofilerede sag, der fandt sted i 2014.  ARKIVFOTO: Mujahid Safodien/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet bor Pistorius sammen med sin onkel i en stor ejendom med vagthunde og sikkerhedspersonale. 

I løbet af sin sprintkarriere vandt han seks paralympiske guldmedaljer.

Efter dommen blev han udelukket fra at konkurrere på eliteniveau.