De er unge, ser uskyldige ud. Fulde af drømme og håb om en blændende fremtid.

De er unge, ser uskyldige ud. Fulde af drømme og håb om en blændende fremtid.

Men at et billede ikke viser alt, vidner den amerikanske forfatter Wendy Lowers bog om. For de unge kvinder er blot et lille udpluk af de hundredetusindvis af tyske kvinder, som under Anden Verdenskrig gik Hitlers ærinde og i forskellig grad aktivt deltog i folkemordet.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om nogle af de kvinder, der tog del i folkemordet.


Vera Stähli Wohlauf
Vera Stähli Wohlauf Foto: Foto: Gads Forlag
Vis mere

Vera Stähli Wohlauf svingede pisken i Polen sammen med sin mand, der var kompagnichef i SS- og Ordenspolitiet, og overværede og deltog i flere massakrer.

Liselotte Meier
Liselotte Meier
Vis mere

Sekretær Liselotte Meier, som var udsendt til Hviderusland, tog på jagtudflugter med sin chef. I stedet for at nedlægge vildt, skød hun og de mandlige deltagere jøder.

Erika Ohr
Erika Ohr
Vis mere

Erika Ohr arbejdede på et hospital i Ukraine og deltog i mange drab ved hjælp af dødbringende sprøjter, ligesom hun var vidne til utallige offentlige hængninger af jøder. Hendes reaktion var at gå inderst på fortovet, så hun ikke fik ligene i hovedet.

Liesel Riedel Willhaus
Liesel Riedel Willhaus
Vis mere

Liesel Riedel Willhaus kom fra arbejderklassen ligesom sin mand, og for dem var det et stort skridt op ad den sociale rangstige, da han blev SS-officer, og parret flyttede til Ukraine, hvor han blev kendt som den ’blodtørstige lejrkommandant’. Hun hyggede sig med kaffe på altanen, hvorfra hun pløkkede jøder ned. Ofte med datteren ved sin side.

Ilse Struwe
Ilse Struwe Foto: Foto: Gads Forlag
Vis mere

Sekretær Ilse Struwe fulgte med de tyske tropper til Serbien og Ukraine og var ofte vidne til massedrab og de mange massakrer i det tyskbesatte Ukraine, men hun greb aldrig ind.

Gertrude Segel Landau
Gertrude Segel Landau
Vis mere

Gertrude Segel Landau var datter af en SS-officer og giftede sig med Gestapo-chefen Felix Landau. Ligesom Liesel Willhaus yndede hun at skyde jøder fra altanen, beordrede jødiske husassistenter skudt og trampede et barn til døde.

Annette Schücking
Annette Schücking
Vis mere

Sygeplejerske Annette Schücking, som blev udsendt til både Ukraine og Rusland og var vidne til en række massakrer. Efter krigen færdiggjorde hun sin uddannelse som jurist og som en af de få kvinder i Hitlers tjeneste bidrog til retsforfølgelse af krigsforbrydere.