Trusler mod Falcks ambulancereddere, så de ikke turde søge over til Bios.

Nedladende og dårlig omtale af konkurrenten fra stationslederne og verbale overfald på Facebook.

'Lokkemidler' i form af brobizz og kørselspenge i arbejdstiden - i biler der blev stillet gratis til rådighed.

Og det hele styret helt oppefra, uden de ansatte anede noget om det.

Metoderne var som en karikeret udgave af 'House of Cards', da Falcks ledere sammen med de mest pro-Falck-ansatte i tiden op til udbuddet af ambulancekørslen i Region Syddanmark gjorde, hvad de kunne for at få redderne til at blive hos det - nu tidligere - så hæderkronede redningskorps.

En af dem, som oplevede det på nærmeste hold, er paramediciner Dennis Kræmmer Hansen fra Rudkøbing. Efter 15 år i Falck valgte han at skifte til Bios, da ambulancekørslen blev vundet af det hollandske selskab.

»Jeg var glad for at være i Falck. I hvert fald indtil det sidste trekvarte år, jeg var der. Da var det ikke længere sjovt at komme på arbejde. Der var en generelt dårlig stemning på arbejdspladsen og blandt visse kolleger. Al snak handlede om, hvor dårligt og usikkert Bios var,« siger 45-årige Dennis Kræmmer Hansen.

Konkurrencerådet har i en rapport konkluderet, at det var Falcks topledelse, som i samarbejde med kommunikationsbureauet Advice lavede en masterplan, hvis formål var at underminere Bios, så det ikke ville lykkes selskabet at få reddere nok og dermed gøre det umuligt for selskabet at opfylde dets forpligtelser.

Dennis Kræmmer Hansen fornemmede, at der var noget i gære. Men hverken han eller det store flertal af kolleger vidste, hvordan det egentlig hang sammen.

»Der skete mange ting i den periode. Bl.a. var der flere af de daglige ledere, som konstant prikkede til os for ikke at søge over til Bios. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det hele var orkestreret helt oppefra. Det er jeg blevet meget overrasket, ja, chokeret, over,« siger han og understreger, at han stadig har gode kammerater, som er ansat i Falck.

Men han er også blevet ugleset af enkelte af sine tidligere kolleger, som han næppe igen kommer til at veksle ord med. Ligesom han to gange har oplevet, at en kollega ikke ville hilse på ham, når han kørte ambulance med Bios-skiltet på siden.

»Han vendte sig simpelthen om og kiggede væk,« siger han.

Dennis Kræmmer Hansen var ambulanceredder i Falck i 15 år, inden han skiftede job til konkurrenten Bios trods pres fra ledere og en del kolleger, som mente, han »tog en forkert beslutning«.  
Dennis Kræmmer Hansen var ambulanceredder i Falck i 15 år, inden han skiftede job til konkurrenten Bios trods pres fra ledere og en del kolleger, som mente, han »tog en forkert beslutning«.   Foto: Sonny Munk Carlsen
Vis mere

»Nogle af mine kolleger syntes, jeg havde taget 'en forkert beslutning'. Det levede jeg med. To andre af mine kolleger ville også søge over i Bios, men det endte med, de ikke turde. Det er ærgerligt og dårlig stil, når det lykkedes for lederne og visse kolleger at skabe så megen tvivl og true folk med, at de f.eks. ville blive blacklistet hos Falck, hvis de skiftede til Bios, at de ikke turde andet end at blive. Sådan noget forstår jeg simpelthen ikke,« siger Dennis Kræmmer Hansen, som også har andre eksempler:

»Op til udbuddet blev der sparet på alt i Falck. F.eks. havde vi en frugtordning, hvor man kun måtte tage ét stykke frugt pr. vagt. Selv frugtordningen blev til sidst sparet væk. Men til gengæld kunne alt andet pludselig lade sig gøre: Vi kunne få kilometerpenge - i arbejdstiden - for at tage til Sjælland og tage vagter dér. Ovenikøbet i biler, der blev stillet gratis til rådighed fra Falck,« siger han og tilføjer:

»Og var der vagter på Lolland, fik man gratis brobizz. Alt kunne lade sig gøre, hvis bare det forhindrede folk i at søge ind hos Bios. Falck-ledelsen kunne jo godt tælle sig frem til, at hvis redderne blev, ville Bios ikke kunne opfylde deres kontrakt.«

Han peger på Facebook-siden 'Nej til ambulancekaos' som et omdrejningspunkt i smædekampagnen.

»Da jeg udtalte mig positivt om Bios, blev jeg svinet til. Det var til at få øje på, at der skete noget på den Facebook-side,« siger Dennis Kræmmer Hansen, som er lettet over, at Konkurrencerådet har fået de fordækte ting frem i lyset.

Det var Falck-redder Finn Andersen fra Snave, som var administrator på Facebook-siden. Rapporten konstaterer, at ikke kun Finn Andersen, men også kommunikationsfolk bagved havde administratorrettigheder til den. Finn Andersen nægter dog, at andre har givet ham tekstudkast eller skrevet indlæg i hans navn.

»Det var tydeligt, der foregik ting bag kulisserne. Men at det tilsyneladende var styret helt oppefra, havde jeg virkelig ikke troet. Jeg havde aldrig set, det var så slemt,« siger Dennis Kræmmer Hansen.

Han arbejder i dag dels som sundhedsfaglig visitator hos AMK-vagtcentralen i Odense, dels som selvstændig i eget firma, der holder kurser i førstehjælp.