NEW YORK: Statsminister Anders Fogh Rasmussens søn Henrik, 23, er med far rundt i New York i disse dage. Og han medbringer en af sine bedste oplevelser i USA, kæresten Kristina Smith, 19.

De to var sent tirsdag aften dansk tid med Anders Fogh og resten af delegationen på besøg på Ground Zero. Bagefter var de ligesom alle andre mærkede af situationen og stod lidt stille for sig selv og holdt hinanden i hånden.

»Jeg studerer international politik her i USA, og jeg mødte Kristina for et halvt års tid siden,« siger Henrik Fogh Rasmussen. De to har en masse tilfælles. Kristina studerer political science, statskundskab, på det samme universitet.

Og hvordan tog hun det så, da hun opdagede, at Henriks far er statsminister i Danmark, spurgte vi Kristina.

»Jamen, det vidste jeg godt. Vi mødtes til et foredrag, Henriks far holdt på universitetet,« siger Kristina med et stort smil. kark-/csh