Danmark og Sverige kæmper lige nu en indædt kamp om at være bedst til at skræmme asylansøgerne væk. Krigen føres dog mere på ord end på reelle stramninger, mener eksperter.
Forleden mødtes Danmark og Sverige på grønsværen om en billet til EM i fodbold. Nu er der i stedet en indædt - og langt mere alvorlig - kamp på tværs af Øresund om at være bedst til at skræmme asylansøgere væk.
Den massive flygtningestrøm har nemlig fået den svenske regering til at trodse sin åbne arme-politik og i stedet barsle med markante stramninger over for asylansøgere.
Planen hos broderfolket er, at asylansøgerne i stedet skal søge mod andre lande, herunder Danmark.
Blækket på den svenske asyl-plan var dog næppe tørt, før Dansk Folkeparti bebudede yderligere stramninger i Danmark. Ifølge en ekspert handler det lige nu om, hvem der på papiret kan mønstre den hårdeste linje, og det kan hurtigt blive skruen uden ende, forudser han.
»Rationalet synes at være en underbudspolitik, der skal få flygtninge til at fravælge Danmark og søge til andre lande som f.eks. Sverige. Nu er Sverige sat under pres og reagerer med stramninger, og Norge følger trop med grænsekontrol, og så kan Danmark så stramme igen. Det er skruen uden ende,« siger postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet.
Nærmer sig den danske linje
BT har vendt de svenske asylforslag, som endnu ikke er vedtaget, med eksperter og sammenholdt dem med de danske asylregler. Som du kan se her på opslaget, så nærmer Sverige sig på flere punkter den hårde danske linje. Nogle vil endda sige, at Sverige slår Danmark ved f.eks. at udbygge grænsekontrollen.
Den nye dansk/svenske flygtningekrig handler dog primært om ord.
»Syrerne har som udgangspunkt stadig ret til asyl. Det her handler om at sende et signal, der skal gøre det mindre attraktivt at søge til Sverige. Og de danske stramninger handler om det samme. Der, hvor det har konsekvenser, er i forhold til den rettighedspakke, der følger med, når man får asyl eksempelvis i forhold til familiesammenføring,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der er ph.d. og forsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Kun 10 pct. ramt af stramninger
I Danmark har såvel den tidligere som den nuværende regering gennemført stramninger, som umiddelbart lyder voldsomme. Men i praksis har de mindre betydning.
I den sammenhæng handler det om, hvilken status flygtningene har. Konventionsflygtninge, det vil sige personligt forfulgte, får i Danmark fem års midlertidig opholdstilladelse samt ret til familiesammenføringer med det samme. De flygtninge, der er blevet ramt af stramninger, har såkaldt ‘midlertidig beskyttelsesstatus’ (krigsflygtninge). Sidstnævnte gruppe får kun opholdstilladelse i ét år uden mulighed for familiesammenføring, indtil opholdet forlænges efter første år.
»Langt de fleste fra Syrien betragtes som individuelt forfulgte, fordi de flygter fra rekruttering til hæren eller fra IS. Dermed er de konventionsflygtninge og ikke krigsflygtninge,« siger postdoc Martin Lemberg-Pedersen.
Tallene taler da også deres tydelige sprog. I de første ni måneder af 2015 har 5.998 flygtninge fået status som konventionsflygtninge, mens det kun er 621, der har fået ‘midlertidig beskyttelsesstatus’. Altså er det kun ca. 10 procent af flygtningene, der er blevet ramt af de skærpede regler med etårige midlertidige opholdstilladelser og mulighed for familiesammenføring efter et år.
Med andre ord er det mere en landskamp på hård retorik frem for reelle stramninger.
