Maia Thorup er ikke den eneste forælder, der har protesteret mod de tvungne tørklæder under moské-besøget. To forældre til to andre piger har også protesteret mod, at deres piger skal have tørklæde på under besøget.

Den ene af pigerne er af iransk oprindelse, og i en mail til lærerinden skriver en af forældrene:

Flygtede fra undertrykkelse

- Jeg er flygtet fra Iran på grund af undertrykkelse. Vi vil på ingen måder acceptere, at (hun) skal have tørklæde på. Jeg synes, det er i orden, at I tager til moskéen. Men det bliver uden tørklæde, skriver forældrene til den iranske pige.

Klasselærerinden Semail Wanscher vil ikke kommentere de to andre forældres sag.

Bøjer sig

Ifølge B.T.s oplysninger har de begge bøjet sig og accepteret, at deres piger skal have tørklæde på under besøget i moskéen.

På trods af flere forespørgsler har det ikke været muligt for B.T., at få en kommentar fra skoleinspektør Mogens Steenbuch på Vadgård Skole.