Det er nemt og billigt at udvinde dna fra fiskesæd – derfor kan det bruges til at optimere både forskning og hverdag.
Hvert år kasseres tonsvis af fiskesæd, men der er flere grunde til at gemme på det. De seneste år har flere forskere nemlig fundet ud af, at fiskesæden kan være overraskende nyttig i kemisk og biologisk forskning.
Det skyldes, at fiskesæden, som alle andre typer sæd, er ekstremt dna-rig.
Den dobbeltstrengede struktur i dna betyder, at det har nemt ved at optage og holde på andre molekyler. Og det gør dna til et glimrende biokemisk værktøj, forklarer Kira Astakhova, der er ph.d. i kemi på Danmarks Tekniske Universitet.
»Dna kan bruges til at skabe nogle kemiske forbindelser, som man kan bruge til at skabe syntetisk medicin og mange andre ting som eksempelvis cellefabrikker,« siger Kira Astakhova til Videnskab.dk.
Det har desuden vist sig, at det er nemt at udvinde ren dna fra fiskesæd, og da sæden er et affaldsprodukt, er det også forholdsvist billigt i forhold til anden dna, forklarer Kira Astakhova, der selv har brugt dna fra laksesæd i sin forskning.
»En standardordre af laksesæd-dna er billig og kan holde i flere år til min forskning,« fortæller hun.
Hun er langt fra den eneste forsker, der ser potentialet i den billige dna.
I 2007 publicerede en af verdens førende eksperter i lysdioder Andrew Steckl et studie, der viste, hvordan laksesæd kunne få lysdioder til at lyse længere og kraftigere. Lysdioder bruger vi for eksempel i armbåndsure, telefoner, fjernsyn og cykellygter. Det er bedre kendt som LED-lys.
Ved hjælp af dna fra laksesæden skabte forskerne organisk LED-lys – også kaldet OLED-lys - der både kunne lyse længere og kraftigere end normalt LED-lys.
I et italiensk eksperiment fra 2013 fra Politecnico di Torino påviste forskerne, hvordan dna kunne fungere som et grønt alternativ til de miljøskadelige, brandhæmmende kemikalier, som man bruger til for eksempel at lave brandsikkert tøj.
Sidst, men ikke mindst, blev der tidligere i år offentliggjort et studie, der viste, hvordan man havde brugt dna udvundet fra laksesæd til at fremstille en solcreme, der kan holde hele livet og samtidig kun bliver stærkere i takt med, at den blev udsat for mere sol.
Men selv om flere studier har vist, hvordan dna fra fiskesæd kan udnyttes, så er der stadig langt fra forskning til hverdag. Derfor mangler vi også stadig at se sæden flyde fra tegnebrættet og ind på det kommercielle marked.
Det skyldes ifølge Kira Astakhova, at »udbyttet ved at anvende det i en større skala endnu ikke har vist sig at være stort nok.«
En forklaring, der også gør sig gældende i de nævnte eksempler.
I det italienske eksperiment viste dna'et sig nemlig, at glide af i vask, mens der ved solcreme-studiet stadig kan gå flere år, før metoden er sikker og gennemtestet nok, til at den kan bruges på mennesker.
Manden bag studiet med organisk LED-lys, Andrew Steckl, har selv i 2016 udtalt til et studiemagasin på University of Cincinnati, at han tror på, at organisk LED-lys kan slå igennem, men at det kræver, at det kan produceres billigere.
