Hvis der ikke er meget grin ved jobbet, så snup en pause med en underholdende surftur på internettet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I jagten på den sjoveste side på internettet har B.T. samlet nogle sjove sider, som på et øjeblik kan få selv de hårdeste stenansigter til at trække på smilebåndet.

Hvad enten du er til fjollede katte eller atomkraft i Jylland, så er der lidt til enhver smag.

Kender du flere sider, så send endelig forslagene ind på btwebmaster@bt.dk og skriv 'sjoveste side' i emnefeltet. I den kommende uge vil vi kåre internettets sjoveste side.

ihimlen.dk Der er så meget sjov derinde. Masser af test og mange sjove spil.

bitterblog.dk Den er så politisk ukorrekt og grænseoverskridende, at det er morsomt.

funtv.dk Fordi den er så nem at finde rundt i. Siden er relativ ny, men bliver opdateret med nye sjove film hver dag .

alexanderband.dk Drengene leverer materiale til DR’s SKUM-redaktion og meget andet. Der er både breve, artikler, satire, aktuelle begivenheder og ja, musik.

cigarfar.dk Siden taler for sig selv. Det kan især anbefales at vælge 'gourmethjørnet'.

hyggestedet.dk Det eneste uhyggelige ved hyggestedet.dk er, at man bliver afhængig og skal ind og kigge hver dag

http://engrish.com Denne side indeholder en masse meget underholdende eksempler på asiateres forsøg på at kommunikere på engelsk. failblog.org Failblog finder billeder og videoer af alt der er gået galt og kan gå galt. Det kan være alt fra en færge, der på mystisk vis ligger på land med bunden i vejret, til en studievært, der kaster op på tv. Opdateres ofte med nye ’fails’.

jydskatomkraft.dk Denne side beskriver i detaljer den omfattende plan og forretningsmodel ved den jydske atomkraftindustri. Og så brokker københavnerne sig over Barsebäck?

icanhascheezburger.com Hvis man er vild med katte, så er dette et sikkert bogmærke til browseren. Fjollede katte i alle afskygninger, farver og faconer gør sig på denne side.

break.com En slags miniudgave af Youtube, som er helliget sjove videoer af alskens forskellige ting. Også her findes alt mellem himmel og jord.

totallylookslike.com Som navnet antyder, så kan man her finde alverdens kendisser, som ligner en anden kendis, en tegneseriefigur eller noget helt andet. Man kan blandt andet se en basset-hund, der har en slående lighed med sangeren Iggy Pop.

todaysbigthing.com Opdateres dagligt med en ny video, som kan være enten underholdende, grinagtig eller fascinerende. I de sidste dage har siden budt på en skræmmende ti-årig ninja og en imponerende tegnefilm af hvad der egentlig sker, hvis Jorden rammes af en kæmpe asteroide.

Ihasahotdog.com Samme type side, som den med kattene. Nu er det bare fjollede hunde, der gør sig til.

cracked.com Denne side byder på masser af let underholdning, som en artikel over de otte værste restauranter i verden eller seks livsfarlige ninjaslag, der kan læres i en håndevending. Vi fralægger os ethvert ansvar.

titlevision.dk/viaboeuf.htm Denne side er hjemsted for en gruppe mennesker, der har studeret fjernsynsprogrammet indgående og fundet pinlige oversættelser fra engelsk til dansk.

Kender du flere sider, så send endelig forslagene ind på btwebmaster@bt.dk og skriv 'sjoveste side' i emnefeltet. I den kommende uge vil vi kåre internettets sjoveste side.