Mandlige hormoner er ikke i høj kurs for tiden. Mændende trænger i stigende grad ind i kvindernes univers med brug af neglelak og hår- og hudprodukter. Sig goddag til den »metro-seksuelle« mand.

De plukker øjenbryn, barberer sig på brystet, trimmer kønshårene og tager bagefter deres øreringe på. Og de er ikke bøsser.

De er tværtimod de moderne heteroseksuelle mænd, der hitter hos de unge piger.

Aldrig har man kunnet købe så mange forskellige herreparfumer, herrecremer m.v. som i dag, og frisørerne melder om, at de sælger nu lige så mange hårplejeprodukter til mænd som til kvinder.

David Beckham er forbilledet for, hvad trendforskere kalder den metroseksuelle mand, som er en næsten fuldstændigt hormonforladt mand, der næsten lige så godt kunne være en nær veninde. Mandlige kønshormoner er der nemlig ikke brug for i dag. Man mister i øvrigt håret af dem, og det går ikke for den nye metroseksuelle mand, som formentlig har en David Beckham inspireret frisure - det vil sige en afbleget mohikaneragtig dusk på hovedet.

Den nye seksualitet

Den ekstreme metroseksuelle er en ung mand med penge, som bor i eller i nærheden af en storby, hvor han er tæt på butikkerne, klubberne, træningsstudierne og frisørerne. Det er uvæsentligt, om han er hetero-, homo- eller biseksuel. Han har nemlig ophøjet sig selv til sit eget kærlighedsobjekt. De mest udprægede metroseksuelle arbejder som modeller, tjenere, mediefolk eller som popmusikere, men de er stort set overalt, mener skribenten Mark Simpson fra bladet Salon, der har fået øje på det nye begreb.

Den britiske sociologiprofessor Andrew Parker mener, at Beckham er den ultimative metroseksuelle, fordi han gerne går rundt i saronger og bruger neglelak. Han har tilmed poseret for homomagasiner og har indrømmet, at han kan li' at blive beundret, lige gyldigt om det er af kvinder eller mænd. Han er stolt af at være efterstræbt af bøsser, skriver norske Dagbladet.

Redaktør Poul Monggard fra medlemsbladet for Dansk Frisør og Kosmetikerforbund fortæller, at tendensen til at være forfængelig i høj grad gør sig gældende i Danmark.

»Fra at mænd har været sådan nogle, der gik rundt med halm i træskoene og hængerøv bagi, så vil vi i dag fremstå som nogle ordentlige flotte fyre og præsentere vores mandighed på en god måde. Beckham-moden har jo grebet om sig, så pludselig har alle hanekam eller variationer deraf. De unge mænd kommer af egen drift til frisøren. De behøver ikke at blive sparket afsted af pigen,« siger Poul Monggaard.

Rie Munk, PR-chef for Lancarome, der bla. sælger Biotherm og Armani, bekræfter, at mændene er blevet en meget interessant målgruppe.

»Markedet for kosmetik til mænd er i klar vækst. Alt lige fra hårprodukter til hudplejende produkter, som mænd bruger stadigt hyppigere. Der er kommet en million duftmærker til herrer. Prøv at stikke hovedet ind i Magasin og se på deres herreafdeling. Man kan jo være derinde i tre timer. Før i tiden var herresektionen meget lille og den stod i øvrigt også i forlængelse af toiletartikler. I dag er det jo helt lige som med parfume til kvinder.

Der er også en del mænd, der får farvet bryn og vipper. Det kan godt være, at en del af dem homoseksuelle, men det er mere accepteret. I dag bliver jeg ikke overrasket, når jeg kommer i en frisørsalon og ser to fyre, der sidder med sølvpapir og poser og totter, der stritter,« siger Rie Munk.

Jens E. Behrndtz, formand for Danmarks Frisørmesterforening, fortæller, at mændenes interesse for deres eget udseende nu betyder, at der nu åbnes deciderede frisørsaloner kun for mænd.

»Der er sket utroligt meget med mændene - de er begyndt at interessere sig meget for deres hår igen, hvor vi i al for lang tid har set det skaldede macholook. Jeg har hørt fra vores medlemmer, at vi nu sælger lige så mange hårplejeprodukter til mænd som til kvinder. Og der åbnes rene herresaloner.

Går man 40 år tilbage, var der både specielle herresaloner og damesaloner. I 70erne flød begreberne ud. Men fordi mænd virkelig er blevet interesseret i at gå til frisør, har et af vores medlemmer, Barberen Erik Jakobsen i Århus, taget den gamle gren op, der hedder barbering Og det tror man jo er løgn, men det er en stor forretning,« siger Jens E. Behrndtz.