Påskeferien er slut. Væk er påskefrokoster, pyjamasvenlig familietid og den forlængede weekend i Berlin. Nu venter hverdagen og transporten til og fra skole og arbejde.
Og det er en oplagt lejlighed til at hylde hverdagens store klimahelte: Cyklisterne.
Hvilken anden kultur end vores kan mønstre myreflittige borgere, der hver eneste dag kæmper sig vej gennem sne, regn og blæst? Hvor ellers udvider man cykelstierne og ser turister fotografere cyklister i flok? Jeg har endnu til gode at opleve det. Og det gør mig stolt.
Stolt fordi vi med cykelkulturen kan noget særligt. Hver eneste cyklende dansker er nemlig med til at trække klimaet i en bedre retning.
Særligt stolt er jeg over cykelkulturen i København. Og jeg er bakker fuldt op om min borgmesterkollega, Ninna Hedeager Olsen, når hun foreslår at veksle bilparkeringspladser til cykelparkeringspladser.
Med københavnernes 675.000 cykler og kun offentlige 180.000 cykelparkeringspladser er der plads til forbedring. De 120.000 københavnske biler, der har 126.000 offentlige bilparkeringspladser til rådighed, må holde for. Det kan og skal gøres endnu mere attraktivt at tage cyklen.
For kloden sveder. En gennemsnitlig europæer genererer omkring 10 tons CO2 om året. Blandt andet fordi, vi er blevet voldsomt gode venner med bil- og flytrafikken.
Det kan derfor undre, at regeringen vil etablere en Kattegatbro, som med en stor, fed asfaltering tværs henover Samsø alene baner vejen for biler. Togtransporten bliver tilsidesat, fordi den autofavoriserende transportforbindelse er billigst at etablere, hvis der bygges et lightprodukt af en bro. Fremtiden og alle dens ubehagelige klimarealiteter lukker regeringen mageligt øjnene for.
Men vi skyder os selv i foden som samfund, hvis vi ikke tænker fremtiden – og de klimaløsninger det kræver – ind i fremtidens infrastruktur.
Foråret er på vej. Til de fremadstormende cyklister: Godt kæmpet gennem vinteren og det ligeså vinterlige forår.
Gid de grønne transportløsninger også må få lidt medvind.