Lån med variabel rente er en potentiel bombe under boligøkonomien.

Det mener flere rådgivere, der er uafhængige af finanskoncernerne. Med denne type lån løber du en større risiko for at blive stavnsbundet til din bolig. - Det er en farlig gambling og skidt for hele boligmarkedet, siger Poul Stubkjær, autoriseret ejendomsmægler og rådgiver hos RealRåd.

15.000 boligejere har i dag reelt ikke råd til at sælge deres bolig, fordi deres gæld i boligen er højere end den pris, de kan forvente at få for den. Det situation havner du lettere i med store flexlån, Du plejer nemlig ikke din restgæld Kort fortalt skyldes det, at prisen for at betale sig ud af et 30-årigt, fastforrentet lån falder i takt med, at renten stiger og huspriserne kommer under pres. Det bliver simpelthen billigere at købe de obligationer tilbage, du solgte for at få dit lån, fordi investorerne let finder bedre afkast andetsteds. Men med et rentetilpasningslån forbliver gælden den samme. Det bliver altså relativt dyrere at komme ud af flexlånet.

Vær forsigtig
Du går glip af kursgevinsten, der i bedste fald kan løbe op i 100.000 kr. på et lån på en million kr. - Vær meget forsigtig med lånene. Man skal ikke kun have fokus på ydelsen, når man vælger lån,« siger rådgiver Poul Gammelgaard fra Boligøkonomen.dk.

Udvidelsen af huset med et ekstra værelse kan blive en dyr fornøjelse. Prisen for det ekstra rum er ofte højere end kvadratmeter-prisen i området. Med faldende priser vil det være et stigende problem. - Selv i Gentofte kan det nu som hovedregel ikke betale sig at bygge et nyt soveværelse eller en ny kælder, siger direktør Finn Gilling, der står bag boligvurderingen.dk. Vær særlig opmærksom ved store udbygninger og husk, at det som regel aldrig kan betale sig at bygge et nyt soveværelse på, eller en ny kælder. [/NOTE]

SE SYV SMÅ BOLIGSYNDER