Seks år efter den farlige 'Benadryl-udfordring' dukkede op på TikTok, advarer læger endnu en gang forældre og dets børn om den dødelige trend, der igen er dukket op på det sociale medie. 

Udfordringen går ud på, at man med vilje tager for meget Benadryl, der er et middel mod allergi, som giver døsige bivirkninger, hvilket medfører, at man får et 'rus' af overdoseringen. 

Det skriver New York Post. 

Til mediet udtaler Stephanie Felton, der er vicedirektør for Cook Childrens akutmodtagelse i den amerikanske delstat Texas, at hospitalet for nylig havde oplevet ét dødsfald som følge af en overdosering af allergimidlet. 

Hospitalet har behandlet mere end 100 patienter de sidste seks måneder for overdoseringer af Benadryl.

Ifølge Stephanie Felton oplever hospitalet dog ikke så mange overdoser, som de gjorde i 2020, hvor tendens først viste sig. 

I 2020 var tendensen så stor, at det amerikanske FDA udsendte en advarsel om de risici ved at tage høje doser af allergimedicinen, som er tilgængeligt i håndkøb uden recept. 

Benadryl er et middel mod allergi og anvendes ved en overfølsomhed over for særligt nældefeber og høfeber.