Den unge minister for offentlig innovation og mangeårige Venstre-kvinde Sophie Løhde havde egentlig opgivet ævred - at finde en mand, som hun skulle dele favn og få sig nogle børn med og gerne i et dejligt hus med have i en forstad til København. Men så skete der pludselig noget.

Da den 33-årige politiker Sophie Løhde og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gik fra hinanden i 2013 efter seks års forhold, havde kærligheden det svært. Faktisk havde den nye innovationsminister helt givet op.


Den unge minister for offentlig innovation og mangeårige Venstre-kvinde Sophie Løhde havde egentlig opgivet ævred - at finde en mand, som hun skulle dele favn og få sig nogle børn med og gerne i et dejligt hus med have i en forstad til København. Men så skete der pludselig noget.

Da den 33-årige politiker Sophie Løhde og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gik fra hinanden i 2013 efter seks års forhold, havde kærligheden det svært. Faktisk havde den nye innovationsminister helt givet op.

»Jeg var nået til det punkt, hvor jeg havde sagt, at mænd var opgivet eller måtte vente til senere. Det var ikke lige på det tidspunkt, at der skulle bruges mere tid på at beskæftige mig med det. Og så havde jeg sat mig for, at nu skulle der snart være valgkamp, og det var det, der var det vigtigste,« siger hun i et sjældent privat interview med BT.

Men Hernings borgmester, Lars Krarup (V), 'blandede' sig, og det førte til, at hendes kæreste nu er Ole Palmå, den 15 år ældre direktør i superligaklubben F.C. Nordsjælland, som om kort tid skifter til jobbet som kommerciel direktør i Brøndby. De to har en fælles interesse for fodbold, og derfor kan man også ind i mellem se Sophie Løhde dukke op på stadion til kamp.

Sophie Løhde meldte sig ind i Venstre som 13-årig efter en kort flirt med Socialdemokratiet og blev allerede valgt ind i Frederiksborg Amtsråd som 18-årig. Hendes mor, Karin Løhde, er tidligere V-borgmester i Birkerød, så politik lå i den grad i blodet. Derfor var der heller ikke meget tid til kærlighed, efter forholdet til Venstre-kollegaen Troels Lund Poulsen brast, selvom drømmene om hus, mand og børn stadig var intakt.

»Jeg havde besluttet, at det der med at finde manden i mit liv, det måtte altså vente til senere. Det, synes jeg, jeg havde prøvet at gøre en indsats for. Prinsen på den hvide hest var ikke i København og omegn, det var jeg helt overbevist om.«

Men det er jo tit sådan med kærlighed, at når man først opgiver at lede, stopper med at håbe og ikke søger aktivt efter den, ja, så dukkede den op ud af det blå et sted, hvor politikeren ikke lige havde ventet det.

»Jeg opgav simpelthen at finde ham, men til noget så kedeligt som et møde i Kommunernes Landsforening i Aalborg Kongrescenter løb jeg ind i Hernings borgmester Lars Krarup (Venstre red.), og han spurgte, om jeg havde fundet mig en sød kæreste. Jeg sagde: ’Nej, det har jeg ikke, og den del har jeg godt nok droppet, nu fokuserer jeg på arbejdet, prinsen på den hvide hest er ikke i København og omegn, men hvis han måtte være omkring Herning, så kunne han da bare ringe',« siger ministeren og slår en latter op.

Så tikkede der en besked ind
Da Sophie Løhde var kæreste med Troels Lund Poulsen, boede de sammen i flere år på Venstremandens landejendom i landsbyen Bukkerup mellem Hvalsø og Tølløse. Men da forholdet gik i stykker, flyttede innovationsministeren ind til centrum af København i en noget mindre lejlighed. Hun har siden da nydt at bo i byen, men som hun siger, så er det på lånt tid, for nok er København charmerende, men med en baggrund i Birkerød savner ministeren havet, haven og naturen.

Hovedstadens centrum var dog tæt på Christiansborg, og det var praktisk, så der flyttede hun ind i en lejlighed med sine ældre 'mormormøbler' og elskede samlinger af porcelæn og kunne pludselig cykle på arbejde. Men der manglede nu stadig noget, for drømmen om børn og kærlighed lå stadig og ulmede.

»Jeg har haft det sådan, at du er nødt til at møde den rigtige, før det er relevant at begynde at snakke om at få børn. Og det er vigtigere for mig at få børn med den rigtige, end at få børn for min egen skyld.«

Børnene er ikke helt på vej endnu, men drømmen om dem er der stadig, og en uge efter samtalen med Venstreborgmesteren Lars Krarup, der også er statsminister Lars Løkke Rasmussens tætte allierede og ven, tikkede der en besked ind på Venstrekvindens telefon.

»Så skrev han faktisk til mig efter en uge, at han havde en bekendt, som han syntes, jeg skulle møde. Så mødte jeg Ole, der så blev min kæreste,« fortæller hun.

Direktør i F.C Nordsjælland og kommende direktør i Brøndby Ole Palmå. Vis mere

De to mødtes på en lille, hyggelig italiensk restaurant i Holte, efter Herning-borgmesteren havde givet Ole Palmå den unge politikers telefonnummer.

Efter den hyggelige aften udviklede det sig slag i slag, og nu har parret været kærester i to år, men de to snakker ikke rigtig om politik, og Ole Palmå er da heller ikke medlem af noget parti, som hendes ekskæreste Troels Lund Poulsen var det.

»Vi snakker faktisk ikke særligt meget om politik - tro det eller lad være, men jeg har faktisk brug for at snakke om alt muligt andet end politik, når jeg er sammen med ham,« siger hun.

Fodboldbossen bor i Espergærde og har en stor datter, så lige nu pendler de to, når de skal være sammen, men det bliver der lavet om på på et tidspunkt, understreger Sophie Løhde, der gerne vil skifte københavnerlejligheden ud med hus og have på et tidspunkt.

Drømmen om børn er også stadig intakt, selvom det ikke skal være 'lige nu.'

»Selvom der er nogle, der gerne vil prikke lidt til en og sige: 'Husk nu, at du ikke ender med at blive for gammel,' men jeg føler mig ikke gammel, så der er ikke noget hastværk'.«

Fint forhold til ekskæresten
Sophie Løhde er i dag ministerkollega med Troels Lund Poulsen, og det er da specielt at være så tæt på sin ekskæreste i sit arbejdsliv, men deres brud har ikke sat kiler ned mellem kollegaskabet, fortæller hun:

»Vi sluttede som gode venner, og det er vi stadigvæk, så det er jo rigtig dejligt. Vi har det godt sammen, og det kan ikke være nogen overraskelse for nogen at sige, at vi kender hinanden rigtig godt – det gør man, når man har været sammen i så mange år. Men netop det, at vi var gået hen og blevet gode venner snarere end at være kærester, var jo også baggrunden for, at vi i god ro og orden sagde, at så var det tid til noget andet.«

Troels Lund Poulsen er i dag kæreste med Anne Simonsen, som er jurist i Moderniseringsstyrelsen. Sophie Løhde er kun den anden kvinde i historien, der gør sit indtog i det mandsdominerede Finansministerieum, som hun deler med finansminister Kristian Jensen (V). Den sidste kvinde i ministeriet var Pia Gjellerup, der var finansminister under den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra 2000-2001.