Rettelse: BT har valgt at sløre billedet af kvinden på forsiden af hensyn til hende selv.

En produktionsmæssig brøler har sendt en falsk udgave af dagbladet BT på gaden i Vestdanmark.

I går skete det, der bare ikke må ske.

I forbindelse med produktionen af en falsk udgave af BT til brug i en krimiserie, skete der en fejl, der betød, at det er krimiserie-udgaven med en fiktiv forsidehistorie og opslag inde i avisen, der blev distribueret i stedet for den rigtige udgave af BT.

Den falske avis er fremstillet til en ny krimiserie, “Den Som Dræber”.

Plottet i serien er Kort fortalt, at politiet har fundet et 10 år gammelt lig af en forsvunden pige, og at aviserne (herunder BT) har opsnuset sagen og skriver om den.

Historien på forsiden af BT i Vestdanmark, “Nu får hun endelig fred” har således intet med virkeligheden at gøre, men er en rekvisit til serien.

BT beklager den store brøler.