- Der er ikke noget ulovligt i det, siger Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert om bladets enorme indtægter fra massageannoncer.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert er fuldstændig kold.

Som et af de meget få mennesker i landet kan han ikke se hykleriet i, at hans avis sætter Anni Fønsby på forsiden, mens hans eget bladhus samtidig tjener store penge på hendes annoncer for bordellet Agruppen.

Bent Falbert, I skriver, at Anni Fønsby tjener 9.000 kr. om dagen på ludere. Hvad tjener I selv?

- Det kan du jo spørge om, men det er ikke sikkert, at du får noget svar. Det er ikke sammenlignelige størrelser.

Vi bringer annoncer for massageklinikker, og der er ikke noget ulovligt i det. Det er det, vi gør. Hvorimod det er ulovligt at være ruffer.

Man har lov til at stille sig selv til rådighed, men man har ikke lov til at ansætte andre til at gøre det.

LÆS OGSÅ
  • De største sexbagmænd


Læs mere nedenunder

Folk må selv tage stilling
Er det ikke dobbeltmoralsk at gå efter Anni Fønsby, når I selv er en del af denne sex-business?

- Vi skriver, hvad der foregår, og det må folk selv tage stilling til. Hvis folk synes, det er dobbeltmoralsk, så anfægter det mig ikke.

Det synes du ikke selv?

- Næh, jeg synes, det er to forskellige ting. Det ene er et virke, der ikke er lovligt. Det andet er lovligt.

Sætter I regler for, hvad man må annoncere for?

- Ja, der er masser af regler. Man må ikke annoncere for piger, der er for unge.

Har I regler imod usikker sex?

- Det tror jeg ikke, der er nogen, der annoncerer med.

Kender ikke reglerne udenad
Jo, I trykker annoncer for sex uden kondom.

- Jeg kan ikke alle regler udenad. Det nemmeste er, at du snakker med vores annonceafdeling, siger Bent Falbert.

Vi ringer til annoncedirektør Claus Nyvold og spørger, om det er i orden at reklamere i annoncerne for 'purunge piger' og 'ungpigesex'.

- Man kan lege med det danske sprog, men vi vil ikke have noget, der indikerer sex med mindreårige. Det er ikke noget, vi kontrollerer, og det kan vi heller ikke gøre.

Hvis man mener, det er forkert, må man henvende sig til Ombudsmanden eller anklage os for falsk reklame, eller hvad man nu vil, siger Claus Nyvold.

De ved godt, hvad de må
Udleverer I regler til pigerne?

- Nej, det gør vi ikke. Men vi snakker med dem, når vi har dem i telefonen. 99,9 procent af dem ved godt, hvad de må og ikke må.

Meget brugte ord i annoncerne er 'ungpigesex' og 'purunge piger'. Er det acceptabelt?

- Nu må jeg erkende, at jeg ikke nærlæser annoncerne hver dag. Når man er fyldt 18 år, er man myndig og må principielt gerne prostituere sig. Vi har valgt at sætte en grænse ved 21 år. Om nogen snyder, kan vi ikke vide. Det må andre tage sig af. Men hvis nogen snyder, får de ikke lov at annoncere hos os.

Har I regler mod annoncer for handlede piger?

- Nej. De her piger vælger et erhverv, der er fuldt lovligt, og så er det deres eget problem, hvis de bliver taget eller begår noget, der er ulovligt.

Fortsætter gerne med Annis piger
Fortsætter I med at optage annoncer for Agruppen, som Anni Fønsby ejer?

- Det ved jeg ikke. Hvis nogle af pigerne ringer ind og vil annoncere, så er der ikke noget i vejen for det.

Har Agruppen været en god kunde?

- Ja, de har været en god kunde i mange år. De er en af de store på dette marked, siger Claus Nyvold.