Fagbevægelsen provokerer nu med stor undersøgelse af, hvor og hvordan Løkkes nulvækst kan ramme 32.000 offentlige job

Færre voksne til børnene, mindre plejepersonale til de ældre og færre betjente på gaderne.

Nulvækst eller udgiftsstop er rygraden i Venstres økonomiske politik, hvis de skulle genvinde regeringsmagten efter valget.

Det vil betyde et behov for 20 mia kr i besparelser, har Finansministeriets embedsmænd har beregnet. Omregnet til stillinger betyder det, at der på sigt skal skæres 32.000 offentlige stillinger væk.

FTF- hovedforbund for lærere, pædagoger, sygeplejersker og politibetjente m.fl. er blevet trætte af at vente på, at Venstre kommer ud og forklarer, hvor de vil finde besparelsen på de 20 mia. kr.

Derfor har de nu lavet en gennemgribende undersøgelse af, hvad konsekvenserne kan blive i den enkelte kommune, i de forskellige regioner og inden for statens område, hvis budgetterne alligevel ikke skal stige med de 0,6 pct, som regeringen ønsker. Og resultatet er skræmmende, mener FTF-formand, Bente Sorgenfrey.

SÅDAN BLIVER DIN KOMMUNE RAMT: SE GRAFIKKEN HER

»Vores analyse dokumenterer, at nulvækst er en rigtig dårlig ide for både borgerne og de ansatte. Ved nulvækst kan de offentlige udgifter ikke stige, selvom befolkningen vokser, og der bliver flere ældre. Befolkningen stiger med næsten 120.000 personer frem til 2020, og der bliver flere ældre. Derfor får det alvorlige konsekvenser, fordi man kun kan spare 20 mia. kr, ved at spare på personalet. Vi har en række ansatte i den offentlige sektor, som vil blive ramt af nulvækst. Både de og vælgerne har krav på at kende konsekvenserne inden valget,« siger Bente Sorgenfrey.

SÅDAN BLIVER DIN KOMMUNE RAMT: SE GRAFIKKEN HER

Selvom hun selv har bestilt undersøgelsen, kom det bag på hende, hvor slemt det kan gå.

»Det bliver altid meget konkret, når der kommer ansigter på og man tydeligt kan se, hvordan man selv vil blive ramt. I forvejen har offentligt ansatte en følelse af, at de løber ret stærkt, fordi timer og opgaver ikke hænger sammen. Derfor er der stor nervøsitet om, hvad der kommer til at ske efter et valg,« siger Bente Sorgenfrey.

Diskussionen om, hvad nulvækst eller udgiftstoppet får af konsekvenser, har længe været en af slagmarkerne mellem rød og blå blok. Venstre fastholder, at der vil være de samme penge til rådighed som i dag, men de har endnu ikke svaret på, hvor de vil finde de 20 mia. kr, som er forskellen.

Venstres næstformand, Kristian Jensen vil ikke stille op til interview, men sender denne kommentar på mail:

»Jeg ser kampagnen som en del af den socialdemokratiske skræmmekampagne, der ikke har hold i virkeligheden. Fakta er, at Venstres udgiftsstop vil sikre kommunerne mulighed for at have præcis det samme antal ansatte og præcis de samme indkøb, som i dag. Forskellen er, at Venstre ønsker at styrke konkurrenceevnen og skabe flere private jobs i stedet for som socialisterne at gøre én af verdens største offentlige sektorer endnu større.«

Men da Venstre sad i regering i foråret 2011, medgav de med denne formulering, at nulvækst reelt vil betyde besparelser på kernevelfærden:

»Uden reformer vil der kun være plads til omtrent nulvækst i det offentlige forbrug i mange år fremover. Det vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsenet fx skal kunne anvende de nyeste – og ofte dyre – behandlingsformer og medicin.« (Reformpakken s. 16).

SÅDAN BLIVER DIN KOMMUNE RAMT: SE GRAFIKKEN HER

I september 2014 bad Berlingske ti økonomer vurdere Løkkes nulvækst. Her tvivlede selv cheføkonomen i den borgerlige tænketank, Cepos, på, at det ville være muligt at gennemføre nulvækst uden at det ville medføre færre offentlig ansatte.

FTF har taget udgangspunkt i Finansministerets beregning på de 20 mia. kr og derefter gennemgået data fra både stat, kommuner og regioner. Derfor er det nu for første gang muligt at se, hvad konsekvenserne vil blive i den enkelte kommune, hvis de skal lægge budgetter efter nulvækst i stedet for efter en 0,6 pct vækst.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen forklarer, at det ikke er helt simpelt at opgøre, hvad konsekvenserne vil blive af nulvækst, for man ved aldrig, om de politiske prioriteringer ændrer sig. Men ud fra den virkelighed vi kender i dag, er han ikke overrasket over resultatet.

»De partier, der går ind for nulvækst, har som mål at få nedbragt de offentlige udgifter. Sandheden er, at det ikke kan undgå at komme til at betyde afskedigelser af offentligt ansatte. De seneste års økonomiske politik har skåret alt overflødigt fedt fra, man har alene haft omkostningseffekten for øje. Men der er trods alt grænser for, hvor langt de fysiske og psykiske kræfter rækker. På sygehusene har vi for eksempel set en større produktionstilvækst, men det er kun fordi patienterne ryger hurtigere ud og ind. Det kan jo ikke blive ved på den måde,« siger Henning Jørgensen.

Han køber heller ikke synspunktet om, at nogle af de offentlige opgaver fremover kan løses af private aktører.

»Det har vi jo set før med sygeplejerskerne i 2008. Men det viste sig hurtigt, at lønudgifterne kun blev større, fordi vikarbureauet også skal have profit ud af det. Dermed blev regningen til skatteborgerne faktisk større. Det er derfor regionerne har valgt at lave deres eget vikarbureau i dag,« siger Henning Jørgensen.

BTs politiske kommentator Søs Marie Serup kalder det ’lidt af en presbold, der nu bliver sendt afsted mod Venstre’.

»Uanset om det holder eller ej, så vil tallene sætte sig i tapetet og i debatten. Det betyder, at Venstre er tvunget til at forholde sig til dem uanset og de vil eller ej. Når man kommer med en udmelding om et stop for de offentlige udgifter uden, at fortælle om konsekvenserne, så er der uendelige muligheder for at male skræmmebilleder. Nu ser vi en konkret analyse, og det vil presse Venstre i defensiven. Men man skal ikke tage fejl, det er noget, som Venstre også har været klar over ville komme på et tidspunkt.

Hvad er forklaringen på, at vi ser sådan en undersøgelse netop nu?

»Helt generelt er der tale om en sund og grundlæggende interessevaretagelse, at man analyserer hvilke konsekvenser forskellige politiske udmeldinger vil få for folk. Samtidig er FTF nok også bevidste om, at når først valget bliver udskrevet, så bliver det svært at få plads til at sætte sin egen dagsorden. Nu kan de derimod være med til at sætte en ramme for, hvad den politiske debat kommer til at handle om i valgkampen.

Hvordan vurderer du validiteten af en undersøgelse fra FTF?

»Relativt højt. Pædagogernes forbund, BUPL, har været kendt for at kunne fremtrylle meget voldsomme tal for besparelser på daginstitutionsområdet. Men FTF har en meget bred sammensat medlemsgruppe, som lærere, sygeplejersker, politi og ansatte i den finansielle sektor. En række af deres medlemmer vil stemme på de blå partier, og derfor er de nødt til at være meget præcise i de analyser de laver,« siger Søs Marie Serup.