Viggo Kampmann skulle aldrig have været statsminister, sagde han selv.
Men det blev han, og nu fortæller journalisten Poul Smidt historien om velfærdsstatens glemte arkitekt, hvis liv balancerede mellem store politiske resultater og voldsomme udskejelser. Mellem hans enorme arbejdsflid og dybe svigt.
Det sker i biografien ’Viggo Kampmann, modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister’. Den udkommer på forlaget Gyldendal på fredag.
I den socialdemokratiske historieskrivning står Viggo Kampmann (1910-76) noget i skyggen af sin efterfølger Jens Otto Krag, og det billede vil Poul Smidt gerne rette op på. Men han beskriver også i detajler Kampmanns nedtur med så mange kulørte, men sandfærdige anekdoter, at man godt kan sætte sig ind i, at eftertiden behandlede Kampmann urimeligt hårdt.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om den nye biografi, der løfter sløret for hidtil ukendte sider af den daværende socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann.
Det får du:
- Artikel: Sådan blev Danmark styret under Viggo Kampmann
- Kampmanns liv i billeder
- Artikel: Pressen holdt tæt om udskejelserne
Ny biografi om Viggo Kampmann løfter sløret for hidtil ukendte sider af hans udsvævende liv som statsminister i begyndelsen af 1960erne.
Viggo Kampmann skulle aldrig have været statsminister, sagde han selv.
Men det blev han, og nu fortæller journalisten Poul Smidt historien om velfærdsstatens glemte arkitekt, hvis liv balancerede mellem store politiske resultater og voldsomme udskejelser. Mellem hans enorme arbejdsflid og dybe svigt.
Det sker i biografien ’Viggo Kampmann, modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister’. Den udkommer på forlaget Gyldendal på fredag.
I den socialdemokratiske historieskrivning står Viggo Kampmann (1910-76) noget i skyggen af sin efterfølger Jens Otto Krag, og det billede vil Poul Smidt gerne rette op på. Men han beskriver også i detajler Kampmanns nedtur med så mange kulørte, men sandfærdige anekdoter, at man godt kan sætte sig ind i, at eftertiden behandlede Kampmann urimeligt hårdt.
Poul Smidt afliver flere myter.
For eksempel passer det ikke, at Viggo Kampmann havde en affære med den populære sangerinde Birthe Wilke. Det er også usandt, at Danmark i tre uger blev regeret af landets statsminister fra en lukket psykiatrisk hospitalsafdeling.
Men Kampmann gjorde så meget andet, og han levede i perioder et liv, der målt med nutidens alen var særdeles bemærkelsesværdigt.
I sensommeren 1961 blev Kampmann ramt af en manisk lidelse. Han vendte ikke som aftalt tilbage fra sommerferien, der blev tilbragt med familien i sommerhuset på Fanø. Ministersekretær Helge Hjortdal ringede til konen, men hun havde ingen anelse om, hvor hendes mand befandt sig. Fire dage senere dukkede han pludselig op, som om intet var hændt, sagde hej – og var væk igen.
Hjortdal fik foruroligende meldinger om, at hans statsminister var blevet set på forskellige natværtshuse og andre muntre steder. Ofte i selskab med kvinder af den letlevende slags.
Ren skjorte og etagevask
Ekstra Bladets frygtløse politiske reporter Bent Juhl fik et tip om sagen og satte sig for at afprøve, om Kampmanns udskejelser gik ud over embedsførelsen. Tirsdag formiddag klokken 10 mødte han op i Statsministeriet for at tjekke, om Kampmann deltog i det ugentlige ministermøde. Mens Bent Juhl sad i forværelset og ventede, fik Helge Hjortdal opsporet Kampmann.
Han gav ham en gang etagevask og en ren skjorte, og så kunne en smilende Viggo Kampmann gå ud og sige godmorgen til den overraskede journalist.
En anden gang var det også ved at gå galt.
For at forhindre, at nogen opdagede Kampmanns periodevise dobbeltliv, havde Helge Hjortdal oprettet en form for efterretningstjeneste. Den bestod af den socialdemokratiske partisekretær Niels Matthiassen, kriminalkommissær Christian Madsen og ministerchaufføren.
De opdagede, at Kampmann havde mødt den unge finske kvinde Maria K. og i perioder boede hos hende på Østerbro i København, hvor hun havde en lejlighed i Ndr. Frihavnsgade. Birthe Wilke boede i naboopgangen og havde en vis ydre lighed med Maria K., hvilket kan forklare føromtalte rygte.
Da Kampmann ikke dukkede op til en stort anlagt officiel afskedsmiddag for de to radikale veteraner Berthel Dahlgaard og Jørgen Jørgensen på restaurant Josty på Frederiksberg, slog Hjortdal alarm.
Elskerinde sendt ud af landet
Kriminalkommissæren fandt frem til Kampmanns gemmested hos Maria K. og fik kørt ham hjem, så han kunne skifte til pænt tøj. Viggo Kampmanns hårdt prøvede kone, Eva, måtte overtales til at dække over sin mand og spille rollen som den elegante statsministerfrue. Parret kom et kvarter for sent, og ingen opdagede noget.
Med oplysninger fra en førstehåndskilde skriver Poul Smidt, at den lille efterretningstjeneste opsøgte Maria K. og bad hende om at forsvinde ud af landet.
Måske fordi hun gjorde modstand, pådrog hun sig et brud på hånden eller armen. Man betalte hende 25.000 kr. – svarende til godt 300.000 i nutidskroner – for at blive kørt til lufthavnen og sat på det første fly til Finland.
Kampmann indså, at han i denne maniske periode havde behov for hjælp. Han var i efteråret 1961 kortvarigt indlagt på Sundby Hospital. Sindslidelsen accelererede i foråret 1962, og i maj stødte hjerteproblemer til. Han var indlagt i fire uger, og i august indså han fra sygesengen, at han – 52 år gammel – var slidt op.
Pressen holdt tæt om udskejelserne
I dag kan man undre sig over, at Viggo Kampmanns vilde natteliv med letlevende damer og hyppige forsvindingsnumre ikke var forsidestof på aviser og topindslag i radio og tv.
Det var nok ikke gået i dag, men 1960erne var en anden tid. Pressen beskæftigede sig sjældent med politikernes privatliv, og når det skete, var det kun de pæne sider, man skrev om. Mange har derfor haft den opfattelse, at medierne dengang svigtede deres opgave. For en kreds af redaktører måtte da have vidst, hvor galt fat det var med Viggo Kampmann. Men de valgte at fortie deres eksklusive viden i en slags misforstået respekt for statsminister-embedet.
Men det er en myte, mener forfatteren Poul Smidt.
»Nej, de vidste det ikke,« siger Poul Smidt og begrunder sin opfattelse med, at pressen kunne have fældet statsministeren allerede i foråret 1961, da de borgerlige i Folketinget under en stor debat kritiserede socialdemokraten Kampmann for ikke at passe sit arbejde. Kampmann gik af i august 1962.
Pressen fulgte ikke op på kritikken. Heller ikke da Berlingskes politiske redaktør Tage F. Mortensen i en stort opsat søndagskronik leverede mange konkrete eksempler på, at Kampmann havde været indisponeret.
Samtidig var København fyldt med rygter, og ifølge Poul Smidt var det nok meget godt, at man ikke omtalte dem, da mange af rygterne var uden hold i virkeligheden.
Det gælder blandt andet et meget sejlivet rygte om, at Kampmann havde en affære med den populære sangerinde Birthe Wilke.
»I tilbageblikket er forløbet helt fornuftigt. Man ved ikke noget før til allersidst, og så er det ikke værd at nævne. Fra 1965 vidste man, at det handlede om en sindslidelse, og så skrev man det ikke,« siger Poul Smidt.
Viggo Kampmanns liv i billeder
