Hvordan slipper man af med de slaskede ’man boobs’, som mange mænd får? Her er tre tricks, du skal kende for at undgå at blive en mandlig brystbombe.

Det skriver Daily Star.

Mandebryster, eller som en læge ville kalde det ’gynækomasti’, rammer faktisk halvdelen af ​​alle mænd. Det skyldes, at hormonerne er i ubalance, og hvor mænd har mere østrogen (det kvindelige hormon) end androgen (som øger produktionen af det mandlige kønshormon, testosteron). Men man kan faktisk få mandebrysterne til at forsvinde på ingen tid, hvis man laver et par ændringer i sin livsstil.

Her er tre råd til, hvordan du får et fladt bryst:

1. Skær ned på sprut

Ikke alene gør alkohol skade på din talje på grund af alkohols høje kalorieindhold, men alkoholiske drikke giver dig også et 'blævrende bryst'.

Alkoholindtag producerer nemlig en undertrykkelse af testosteron.

2. Gå ikke på drastisk slankekur

Du skal ikke gå på slankekur og skære massivt ned på kalorierne i et forsøg på at smide fedt. Det er skidt for mandebrysterne i det lange løb, fordi det kan reducere testosteronniveauet og kickstarte 'refeeding syndrom'.

Denne tilstand opstår, når mænd går på kur og derefter vender tilbage til en normal kost. Spis i stedet generelt en sund kost i stedet for at skifte madvaner fra den ene dag til den anden.

3. Træn torso

En tur i fitnesscentret kan bidrage til at regulere dine hormoner og få dine ’man boobs’ til at forsvinde. Bænkpres er godt, fordi brysterne kommer i bevægelse.

Ikke alene finpudser bænkpres dit bryst, men det øger også testosteronniveauet.