Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, hvis du har det med at være lidt distræt i hverdagen, siger et forskerhold.

Hvis andre synes, du godt kan være lidt distræt, så kan det faktisk være et tegn på, at du træffer bedre beslutninger.

For meningen med hukommelsen er dybest set ikke at huske fakta, men at sortere ud i fakta, så kun den vigtige information lagres.

Sådan lyder påstanden fra forskerne bag et nyt studie, skriver independent.co.uk ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Disse pattedyr overfører de værste sygdomme til mennesker

Lignende studier fokuserer normalt på evnen til at huske, men det er også helt afgørende, at hjernen er i stand til at glemme, mener forskerne.

»Det er vigtigt, at hjernen glemmer irrelevante detaljer og i stedet fokuserer på de faktorer, der hjælper dig med at træffe beslutninger i den virkelige verden,« siger medforfatter til studiet Blake Richards, professor på Toronto University, til independent.co.uk.

»Hvis du prøver at navigere, og din hjerne konstant konfronterer dig med forskellige modsatrettede minder, bliver det sværere for dig at træffe en velovervejet beslutning,« fortsætter han.

Læs mere på Videnskab.dk: Større risiko for studie-frafald, hvis du drikker meget – eller lidt

Hvilken form for information, der er 'god at glemme', afhænger af, hvor sandsynligt det er, at du får brug for informationen igen senere i dit liv.

For eksempel kan det være klogt af en kasseassistent i et supermarked at glemme de mange forskellige mennesker, vedkommende betjener hver dag. En barrista, der har sin egen kaffe-vogn kan derimod have gavn af at begynde at huske stamkunderne, siger forskerne.

»Vi foreslår, at det er interaktionen mellem at huske og at glemme, der muliggør intelligent beslutningstagning i dynamiske, støjende omgivelser,« siger Blake Richards til independent.co.uk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hindrer niqab’en kommunikation og læring?

Kæmpestudie: Derfor er nogle æg runde – og andre aflange

Forskere fanger verdens dybest levende rovdyr ved en fejl