Siden han var dreng, har Peter Madsen drømt om raketter. Om alt går efter planen, skal han selv skydes ud i rummet i 2019.
’De drømte som drenge. De tænkte som mænd. De skiltes som fjender’.
Sådan lyder slagordene for en ny dansk dokumentarfilm 'Amateurs in Space' om Peter Madsen og hans rummakker Kristian von Bengtson, som sammen nåede at bygge og opsende adskillige raketter fulde af teknologi, der ’kan købes i Harald Nyborg og Silvan’. Teknologi, der blandt andet bestod af en indbygget føntørrer købt i Føtex til 79 kroner og faldskærme, der var syet af stof købt i Stof2000.
Men undervejs i det mangeårige samarbejde opstod der elektriske ladninger i luften mellem dem. Kollisioner, der førte torden og lyn med sig. Og altså kulminerede i et så stort brag, at de gik hver til sit.
Opret abonnement på BT PLUS - første måned er gratis - og læs hel historien om Raket Madsen og hans vilde drøm om at blive skudt ud i rummet i 2019 ...
Braget fra eksplosionen skærer sig ind i øret. Så følger en sydende lyd og en orange hale af lys, der skærer i øjnene. Katten Tatjana ryster og kaster febrilsk hovedet i først den ene retning, så den anden. Så fornemmer den, at der ingen fare er. I hvert fald ikke inden i ubåden.
»Mission completed. Congratulations on a fantastic launch. Looked amazing from there,« siger flight directoren i den skrattende walkie. Snart kan han ud ad ubådens koøje se en glad og tilfreds mand i grøn heldragt, som raskt skridter hen mod affyringsstedet og sender en tommelfinger i vejret. Testen var en succes. Endnu et skridt mod målet er taget. Det fjerne mål: Rejsen ud i rummet.
Ovennævnte scene lyder måske en anelse bizar i manges ører. Men når manden i den grønne heldragt kalder sig Raket Madsen, så er der intet bizart over at sidde inde i en ubåd og følge testen af den type hybridmotor, der om få år skal bruges til at sende ham et pænt stykke ud i rummet.
»Det skal nok blive en dramatisk oplevelse,« smiler han bare og ryster faren af sig.
»Den her mission er vigtigere end mig som person, vigtigere end mit eget kød og blod.«
Raket Madsen hedder faktisk Peter Madsen. Og hans besættelse af raketter - og ubåde for den sags skyld - kan man fra næste uge komme helt tæt på i den nye dokumentar ’Amateurs in Space’, der handler om to mænd, hvis fælles drøm var at blive de første amatører, som rejste ud i verdensrummet. Og hvis drømme var så store, at de kunne have placeret Danmark på kortet over rumfartsnationer.
’De drømte som drenge. De tænkte som mænd. De skiltes som fjender’, lyder filmens slagord. For det var sådan, det var for Peter Madsen og hans rummakker Kristian von Bengtson, som sammen nåede at bygge og opsende adskillige raketter fulde af teknologi, der ’kan købes i Harald Nyborg og Silvan’. Teknologi, der blandt andet bestod af en indbygget føntørrer købt i Føtex til 79 kroner og faldskærme, der var syet af stof købt i Stof2000.
Rumduo gik hver til sit
Men undervejs i det mangeårige samarbejde opstod der elektriske ladninger i luften mellem dem. Kollisioner, der førte torden og lyn med sig. Og altså kulminerede i et så stort brag, at de gik hver til sit.
’Vredt opgør splitter dansk rumduo,’ lød en enkelt af de mange overskrifter, der fulgte i kølvandet på deres brud i foråret 2014.
Toethalvt år senere sidder vi i Raket Madsens ubåd Nautilus, som han byggede fra 2005 til 2008 ude på Holmen i København. For tiden ligger Nautilus på land, mens hendes motorrum efterses.
Selv har 46-årige Raket Madsen også måttet efterse sit inderste motorrum ovenpå bruddet med Kristian von Bengtson.
»Jeg har skullet finde mine egne ben. Og det har taget lidt tid. Men jeg skal også videre. Sådan er det. Jeg fokuserer på, at Kristian og jeg fik slået hul i nogle dogmer om, hvad man kan i det her land. Og vi kom langt,« siger han og understreger, at han stadig har den dybeste respekt for sin tidligere makker som ’kunstner, ingeniør og modigt menneske’.
»For han turde nogle ting, som næsten var så vilde, at det var ham, der gav mig skubbet til at turde mere,« forklarer Raket Madsen.
Men deres tilgang til realiseringen af drømmene var forskellig. For forskellig.
»Kristian var den professionelle, som kom mandag til fredag og gik hjem kl. 14. Men at gå ind i noget betyder for mig 100 pct. At gå ind med alt, hvad man har.«
Oveni dét fulgte en række økonomiske og bureaukratiske problemstillinger, der ramlede for meget og for voldsomt sammen med den ild, som har raset i Raket Madsens sjæl lige siden, han var en lille dreng.
Ligesom i en raketopsending måtte parterne skilles, for at den store mission kunne fuldføres.
Nu står der Raket Madsens Rumlaboratorium på skydedørene ind til den store, rustne blikhal, der engang husede de to ’rumtosser’ og deres fælles projekt Copenhagen Suborbitals. Men drømmene, der bor både inden- og udenfor, de er nøjagtig de samme før.
Nye teknologier tilføres
»For mig er der ikke noget, der er skiftet. Det er de samme lokaler og de samme teknologier. Forskellen er, at de mennesker, der er involveret, er det på fuld tid,« forklarer Peter Madsen om det mylder af mennesker, der er i hallen, og hvoraf hovedparten er ’hamrende dygtige’ unge, som er i praktik fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, og som qua deres alder kan tilføre teknologier - som eksempelvis 3D print - som Raket Madsen blankt erkender, at han næppe selv ville være kommet i tanker om.
»Men alt er stadig lidt ’pap-Hans’ simpelt. Mit adelsmærke er at lave enkle ting, som er fuldt operationelle. Ting bygget for en forsvindende lille del af, hvad sådan noget normalt koster. Og bygget, så ingen er tvivl om, hvad det er.«
Det har Peter Madsen gjort, siden han som lille dreng fik hovedet fyldt med historier fra sin far Carl Madsen. En far, der godt nok var gammel, men til gengæld kunne berette om ’Titanic’s forlis, som kunne fortælle om dengang, hvor russerne opsendte satellitten ’Sputnik 1’, og hvordan den kunne ses over Danmark.
»Det tændte en interesse i mig. Og en nysgerrighed omkring, hvad teknologien bag var,« fortæller Peter Madsen, som allerede i tredje klasse holdt foredrag om månelandingen.
»I dag ville man sige, at jeg voksede op i en familie af svage forældre. Men det gode var jo, at de ikke havde den nødvendige autoritet til at stoppe mig, da først jeg gik i gang med at bygge småfarlige ting som min første krudtmølle og dampkedel,« siger han glad om de opfindelser, der førte til undervandsbåde og rumraketter.
»Vi mennesker er skabt til at leve det farlige liv.«
Og farligt skal det nok blive den dag i 2019, hvor Peter Madsen skal skydes ud i rummet.
Ikke fordi Raket Madsen drømmer om at blive astronaut. Men det er, siger han, »den pris jeg betaler for at få lov til at bygge store raketter«.
»Men jeg melder mig gerne til turen, for det bliver jo også flot. Og det er en vidunderlig tanke at komme til et sted, hvor man ikke kan overleve, medmindre man har det rigtige grej med.«
Mænd og maskiner
Og ligesom astronauterne fra Apollo 11 tog ’et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden’ tager også Raket Madsen og hans besætning dag for dag og uge for uge skridt, som de håber engang vil sætte spor i menneskeheden.
»Alt, hvad jeg gør, er en hyldest til de mænd og maskiner, som gjorde det muligt at springe over rummets vakuum til et andet liv.«
Skulle Raket Madsen ikke nå det selv, kan det tænkes, at hans fremtidige børn når det. I hvert fald er han overbevist om, at det bliver børn med krudt i.
»Jeg har advaret min hustru Sirid om, at hvis hun får et barn med mig, kommer det til at vandre ud mellem hendes ben, tage tjeklisten og sige ’jeg skal bruge salpeter, svovl, trækul og glycerin’ (som er ingredienserne i krudt, red.). Det vil blive nogle frygtelige unger. Men det er præcis sådan nogle, hun vil have. For hvis jeg er vild en gang imellem, så er Sirid vildere,« siger han med barnlig begejstring i øjnene.
Udenfor har raketteamet stort set gjort alt klart. Så forlader Raket Madsen ubåden. Flight director Christoffer Meyer sætter sig til rette og følger med gennem koøjet. Og snart lyder nedtællingen. Ten, nine, eight, seven, six, five, four, three, two. One.
Boom.
