En af de seks engelske mænd, som var døden nær efter et medicinforsøg, har fået kræft i lymfekirtlerne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>David Oakley har indtil nu blot været kendt som patient A. Eller i medierne som elefantmanden. Han har holdt sin skæbne skjult for næsten alle. Men nu vil han ikke tie længere. I et stort interview med den engelske avis, The Daily Mail, fortæller han om sin krops kamp for at komme sig og sin kommende krig mod kræft.

David Oakley blev til elefantmanden i marts i år, da han skulle bruge penge til sit bryllup med sin forlovede Katrina. Derfor meldte han sig til et forsøg med en ny medicin TGN1412. Det var meningen, at han skulle teste medicinen - som skulle hjælpe på gigtsmerter, læukemi og sclerose.

Men intet gik som planen. Kort tid efter, at David havde fået sin dosis af medicinen, begyndte mareridtet. Han fik høj feber, lammende smerter, hans hoved svulmede op til over dobbelt størrelse og hans indre organer satte ud. De næste otte dage svævende han mellem liv og død.

Mange mén
David Oakley fik kæmpet sig tilbage til livet og klarer sig hverdagen trods sine mén efter forsøgene. Hans hukommelse virker ikke længere, så han må skrive alting ned. Tidligere løb han marathonløb, nu kan han knapt løbe efter bussen. Men for David Oakley er det ingenting i forhold til den skræmmende nyhed, han lige har fået. Han er blevet diagnosticeret med kræft i lymfekirtlerne.

- Det er meget skræmmende. Jeg prøver ikke at være alt for nede over tanken, at jeg skal have kemoterapi, eller at jeg kan dø. Katrina og jeg havde planlagt at begynde på at prøve at få børn seks måneder efter vi blev gift (de blev gift for to måneder siden red.). Men nu er alting sat på stand by, siger han til The Daily Mail.

Ingen hjælp
En af grundene til at David Oakley står frem i dag, er manglen på hjælp fra de to firmaer, som stod bag medicinforsøgene. Det tyske firma Tegenero, som udviklede medicinen, erklærede sig i juli insolvent (at man ikke har aktiver til at dække de udgifter, man skylder red.). Og firmaet Parexel, som udførte forsøgene, har erklæret sig uden ansvar i sagen.

David Oakley og de fem andre mænd har hver fået 100.000 kroner kroner af TeGeneros forsikringsselskab, men det er langt fra nok til at dække hospitalsregningerne.

- Jeg prøver på at forholde mig rolig, men jeg bliver virkelig vred på de mennesker, som er ansvarlige. Specielt fordi de ikke har betalt vores hospitalsregninger. De har opført sig utrolig luset og overladt det til sygesikringen at betale, siger David Oakley.

David Oakley ser jævnligt de fem andre mænd, som blev syge af forsøgene. De har sammen sagsøgt firmaet for en skadeserstaning på 50 millioner kroner til hver.

Se hele Daily Mails interview med David Oakley her: www.dailymail.co.uk

ssc@bt.dk