Skal man tro en trafikforsker, så kan odenseanerne godt begynde at kigge dybt i pengepungen.
Han mener nemlig ikke, at Odense Letbanes nyligt reviderede passagerprognose holder i virkeligheden, og det kan få store konsekvenser for borgerne i Odense.
»Jeg synes, det ser meget, meget svært ud. Det gør det altså,« siger Niels Melchior, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, efter at han har gennemgået den orientering, som Odense Letbane fredag præsenterede for kommunens økonomiudvalg.
Heri gør letbanen det klart, at passagertallet bliver den helt store joker i forhold til letbanens økonomi, der kan give enten en årlig ekstraregning i millionklassen eller meget hårde tiltag mod privatbilismen.
Ifølge prognosen skal 9,8 millioner passagerer stige på letbanen i det første hele driftsår 2023 – og i årene derefter skal det tal så ifølge prognoserne stige.
Busruterne 40-44, som i dag kører på store dele af letbanestrækningen, har til sammenligning et årligt passagertal på 1,2 millioner.
Det skriver letbanen i orienteringen.
Altså skal der mere end en ottedobling af det nuværende passagertal til for at nå den forventning, som altså fremgår af letbanens nye prognose.
Letbanen selv kalder den stigning for 'væsentlig' og erkender da også, at det »kræver dedikeret fokus«.
»Når jeg læser den her orientering, så er jeg efterladt med det indtryk, at man ikke har villet se realiteterne i øjnene,« siger Niels Melchior og kalder prognosen for »meget optimistisk«.
Blandt andet peger han på letbanens forventning om, at passagererne, der er forsvundet fra den kollektive trafik under corona, vender tilbage igen.
»Det er ikke eksperternes vurdering, at det bare sker. Jeg ved simpelthen ikke, hvor de har den vurdering fra,« siger han.
Han henviser til, at erfaringerne viser, at der skal meget skrappe tiltag til for at få folk fra biler over i letbanen.
Odense Letbane fremlægger da også flere forslag til, hvordan antallet af passagerer kan hæves, hvis det viser sig, at for få af egen fri vilje vil benytte sig af letbanen.
Her er bilfrie byzoner og søndage samt stigning i parkeringsafgifter nogle af de tiltag, som letbanen selv vurderer, vil være mest effektive.
Er tiltagene ikke nok til at sikre letbanens billetindtægter, ender regningen hos skatteyderne.
22 millioner kroner i ekstraregning til kommunen om året er udsigten ifølge 'worst case-beregninger' fra letbanen selv.
Det skal lægges oven i den gennemsnitlige årlige driftsudgift på 68 millioner kroner, som kommunen allerede er forpligtet til at betale til letbanen.
Alligevel er man i Socialdemokratiet ikke bekymret for, at prognoserne er for optimistiske.
»Jeg er ikke så nervøs for det, for jeg tror, at det kommer til at give sig selv, for vi vil opleve, at det er behageligt og godt,« sagde Rasmus Høyer i en debat på TV 2 Fyn torsdag aften.
Behagelighed er dog ikke ligefrem den følelse, som letbanens passagerprognoser vækker hos Christoffer Lilleholt fra Venstre.
»Vi er nervøse ved det antal passagerer, man regner med. Derfor er vi også bange for, hvordan det ender,« siger Christoffer Lilleholt til B.T.
Trafikforskeren fra Aalborg Universitet, Niels Melchior, giver da heller ikke ligefrem Venstre-politikeren grund til mere ro i maven.
Vil det sige, at odenseanerne godt kan begynde at forberede sig på en stor ekstraregning?
»Ja, det tror jeg desværre godt, de kan,« svarer forskeren.
