Bid tænderne sammen og gør ikke noget i panik.

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde en ret klar strategi, da hun lørdag eftermiddag i en Facebook-kommentar meldte ud, at hun hverken tror eller håber, at det går flere måneder, før Danmark begynder at åbne op igen.

I hvert fald når man spørger politisk kommentator Jarl Cordua.

»Mette Frederiksen vil gerne have, at folk nu siger 'okay, så tager vi lige de sidste uger med', selv om det er presset tid at gå hjemme, og man ikke ved, om der er en fyreseddel på vej,« siger Jarl Cordua, der er politisk kommentator og vært på programmet 'Cordua og Steno'.

Jarl Cordua studievært 24-7 byline
Jarl Cordua studievært 24-7 byline Foto: NIels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Får folk håb om, at det her ikke varer ved med denne nedlukning, så bider man lige tænderne sammen,« siger han.

I sit indlæg gjorde Mette Frederiksen da også klart, at hun godt ved, at folk lige nu frygter, hvad der kommer til at ske.

'Jeg forstår godt usikkerheden blandt virksomhederne og lønmodtagerne. Behovet for at vide, hvor længe det varer. Min besked er: Hold ud lidt endnu,' lød det i beskeden på Facebook.

»Hun kommunikerer med befolkningen og siger, at hun har mærket, at folk synes, det her er hårdt, og hun har ikke tænkt sig, vi skal holde lukket mere end højst nødvendigt. Hun er optimist og har købt sig noget tid,« siger Jarl Cordua.

Her er resultatet af afstemning på bt.dk i aftes. Danskerne er tydeligvis meget delte i deres svar på på spørgsmålet.
Her er resultatet af afstemning på bt.dk i aftes. Danskerne er tydeligvis meget delte i deres svar på på spørgsmålet.
Vis mere

Men tror danskerne så på, at Mette Frederiksen har ret i sin tro på, at der ikke går flere måneder, før Danmark åbner op igen?

B.T. har spurgt danskerne, og hele 28.435 har svaret.

Resultatet viser, at danskerne er meget delte.

Ja, det er tæt på, at halvdelen tror det samme som statsministeren, mens den anden halvdel tror, at nedlukningen vil vare flere måneder endnu.

Næsten 30.000 danskere har svaret på et spørgsmål fra B.T. om, hvorvidt de ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) tror, at der ikke kommer til at gå flere måneder, før Danmark åbner op igen.
Næsten 30.000 danskere har svaret på et spørgsmål fra B.T. om, hvorvidt de ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) tror, at der ikke kommer til at gå flere måneder, før Danmark åbner op igen. Foto: Philip Davali
Vis mere

Jarl Cordua forstår godt, at danskerne er i tvivl.

Han kalder det derfor klogt, at statsministeren forsøger at vinde noget tid ved at få danskerne og virksomhederne til lige at tørre sveden af panden, fordi der fra højeste sted er tro på, at bedre tider snart venter.

»På et tidspunkt skal man huske, at folk fandeme siger nej, nu gider vi ikke det her mere. Jeg vil gerne være solidarisk, men jeg gider ikke gå rabundus,« siger han og fortsætter:

»Derfor er det klogt, statsministeren giver folk melding om, at det ikke kommer til at tage alt for lang tid, inden Danmark åbner op igen.«