De fleste danskere har kun brug for politiets hjælp ganske få gange i løbet af et liv. Derfor er det en borgerret, at ordensmagten tager ens anmeldelse seriøst og ikke bare henlægger sagen, fordi det på forhånd ser tidskrævende og besværligt ud at efterforske.

De seneste uger har BT og TV2 afsløret, hvordan politiet har sminket på opklaringsstatistikkerne og slet og ret af tidsnød har afvist borgere, der har været udsat for kriminalitet.

Men politiets øverste chefer har afvist alle beskyldningerne fra de menige betjente og Politiets eget fagforbund.

- Jeg stiller mig meget undrende overfor de her udsagn. Det er ikke noget, vi har hørt noget om i vores samarbejdsudvalg, så det forekommer mig mærkeligt, at de står frem i pressen i stedet for at tale med os først, sagde Københavns Politidirektør Thorkild Fogde til tv2.dk den 10.april.

Derfor vil vi gerne høre om din oplevelse med politiet.

Kontakt BTs to graverjournalister Morten Mærsk eller Martin Kjær Jensen på henholdvis mtm@bt.dk eller mkj@bt.dk. Eller ring på 25456795 eller 51213275.