Den omdiskuterede politiske reporter Olivia Nuzzi er igen i mediernes søgelys.
Det sker blot et år efter, at hun blev tvunget til at forlade sin stilling hos New York Magazine, efter hendes affære med den amerikanske sundhedsminister, Robert Kennedy Jr. blev afsløret.
Men det er angiveligt ikke den eneste store politiker, som Olivia Nuzzi har haft en relation til, det skriver Omni.
I et blogindlæg afslører og beskylder ekskæresten, Ryan Lizza, hende for at have en affære med den republikanske politiker Mark Sanford i 2020.
Beskyldningerne om den påståede affære er med til at rejse integritetsspørgsmålet ved Olivia Nuzzis arbejde som politisk reporter for New York Magazine, da hun dækkede Sanfords præsidentkandidatur i 2020.
»Dette kommer som en overraskelse for os, og vi gennemgår oplysningerne,« lød det fra en talsmand for avisen til New York Times.
I blogindlægget 'Hvordan jeg fandt ud af det' skriver Ryan Lizza, hvordan han fandt ud af, at kæresten var ham utro, da han opdagede nogle lapper papir i hendes taske, der afslørerede affæren.
Efter en konfrontation indrømmede hun ifølge Ryan Lizzas blogindlæg, at hun var blevet forelsket i ham efter deres interview og hun ikke kunne slippe tanken om ham.
Olivia Nuzzi blev for nyligt ansat af magasinet Vanity Fair, som nu vil undersøge alle fakta i sagen efter beskyldningerne om affæren med Mark Sanford, lyder det fra Independent.
