Flere tusinder på Assistens kirkegården i København skal graves op pga metro-byggeri.

De jordiske rester af tusinder af mennesker skal graves op. Det er et af konsekvenserne af byggeriet af den nye etape af metroen i København.

De døde skal herefter genbegraves et andet sted på Assistens kirkegården.

Det skriver Berlingske Tidende.

At det drejer sig om et så stort antal kommer bag på medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg. Formanden for udvalget, Henriette Kjær fra De Konservative, siger, at hun har fået oplyst, at det kun drejer sig om et par grave, der vil blive berørt.

Det samme siger Mogens Heunicke fra Socialdemokratiet.

- Hvis det drejer sig om, at hundreder - eller flere tusinde - mennesker skal genbegraves ude på Assistens Kirkegård, er det helt nye oplysninger, siger han. Årsagen kan være, at et gravsted formelt kun eksisterer i tyve år, eller så længe nogen vil betale for det. Men de døde ligger stadig i jorden, og på en ældre begravelsesplads som Assistens Kirkegård befinder der sig i gennemsnit 13 i hvert eneste gravsted.