Patienter med livstruende sygdom skulle stadig behandles akut, da både læger og sygehuse blev ramt af coronakrisen.

Sådan lød meldingen fra Sundhedsstyrelsen i marts. Nu viser det sig, at alvorligt kræftsyge har anmeldt forsinket behandling.

»Der er anmeldelser fra seks patienter, der har fået forsinket behandling eller diagnosticering af kræft under coronarestriktionerne,« fortæller Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatningen, til B.T.

Helt konkret drejer det sig om flere forskellige kræftformer.

Der er anmeldelser om forsinket behandling af kræft i benet samt forsinket diagnose af lungekræft og knoglemetastaser efter brystkræft.

Og værre endnu.

En patient med forsinket diagnose af tarmkræft døde efter anmeldelsen om erstatning.

»Vi har et tilfælde, hvor en mand er død, efter han har søgt om erstatning for forsinket diagnose af tarmkræft. Vi skal grave os ned i, om han er død af sin grundsygdom eller forsinkelsen,« siger Karen-Inger Bast, der slår fast, at læger har pligt til at hjælpe patienter med at søge erstatning, hvis der er sket behandlingsskade.

Karen-Inger Bast er direktør for Patienterstatningen.
Karen-Inger Bast er direktør for Patienterstatningen.
Vis mere

De nye oplysninger om mulig svigt af kræftsyge vækker bekymring.

»Det er stærkt bekymrende og ulykkeligt, at der er anmeldt sager om forsinket diagnostik og behandling af kræft under corona. Hver sag handler om menneskeliv. Kræft behandles mest effektivt, når den opdages tidligt,« siger Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Han slår fast, at for sen diagnosticering og behandling kan få store konsekvenser for kræftsyges overlevelse.

»Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen ønskede udtrykkeligt, at kræft og andre livstruende sygdomme fortsat skulle behandles som normalt,« siger Jesper Fisker og tilføjer:

Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker er stærkt bekymret over de nyeste tal om kræftbehandlingen under coronakrisen fra marts til maj.
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker er stærkt bekymret over de nyeste tal om kræftbehandlingen under coronakrisen fra marts til maj. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Men vi kan konstatere, at der i 2020 er blevet henvist væsentligt færre patienter til udredning med mistanke om kræft end normalt. Og det er stærkt bekymrende.«

Samlet er der anmeldelse om to patienter, der er afgået ved døden.

Ud over den døde patient med tarmkræft blev meningitissyge Poul Hening Hansen ramt af læge og vagtlægers restriktioner under coronakrisen.

Tre gange blev han og ægtefællen, Pia Elkjær Hansen, afvist af egen læge og lægevagter.

Her står Pia Elkjær Hansen med tårer i øjnene ved sin døde mands gravsted ved kirken i Taulov. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Byrd
Her står Pia Elkjær Hansen med tårer i øjnene ved sin døde mands gravsted ved kirken i Taulov. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Byrd
Vis mere

Resultatet var, at han alt for sent blev sendt i behandling og afgik ved døden efter tre dages indlæggelse, og den sag er også anmeldt til Patienterstatningen.

For sen behandling af kræft og meningitis grundet coronarestriktionerne er ikke eneste akutte og livstruende sygdom, der er havnet hos Patienterstatningen.

»Vi har to af den slags sager, hvor patienterne siger, de har udviklet lammelser, fordi de ikke blev rygopereret hurtigt nok. Og det er i den alvorlige ende,« siger Karen-Inger Bast.

I den alvorlige ende er også dreng, der har mistet sin ene testikel.

»En 15-årig dreng har mistet sin testikel, fordi han har snoet testikel, og da skal man operere meget hurtigt, ellers går den til grunde. Den har vi ikke afgjort endnu, men jeg vil karakterisere den som alvorlig,« siger direktøren for Patienterstatningen.

I alt er 2 af de nye 131 anmeldte sager om svigt fra sundhedsvæsenet på grund af coronarestriktioner blevet afgjort.

»Vi har anerkendt sag om forsinket diagnostisering af en blindtarmsbetændelse, som endte med, at blindtarmen sprang. Og det er ikke nogen sjov sag, skulle jeg hilse og sige,« siger Karen-Inger Bast.

Er det også akut og livstruende?

»Ja, det er det. En blindtarm kan være livstruende, hvis man ikke opererer. Betændelsen kan gå i bughulen, og så kan man dø,« siger hun.

Den anden afgjorte sag var en alvorlig skulderskade, der var brækket og derfor gået af led.

I gennemsnit går der 200 dage, fra anmeldelse til en sag afgøres hos Patienterstatningen, så det er stadig uvist, hvad der sker med de kræftsyges sager.

»Det er ikke, fordi jeg ikke tror på, hvad patienterne siger. Men der er jo fare for fejlopfattelse af, hvad der er sket og ikke sket,« siger Karen-Inger Bast.

TIP OS: Har du eller din pårørende med kræft eller anden alvorlig sygdom fået forsinket behandlingen på grund af læger og sygehuses coronarestriktioner? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

Hun vurderer, at der kommer flere ansøgninger om erstatning.

»Det er vores bekymring, at der er nogen, der sidder derude og burde søge erstatning, og som ikke gør det, fordi de ikke vil være det bekendt, da der jo var undtagelsestilstand. Det synes vi er ærgerligt,« siger Karen-Inger Bast.

Patientdirektøren slår fast, at patienter har krav på erstatning, hvis de har fået en skade, der kunne have været undgået.

»Vi kan ikke gøre folk raske igen, men vi er til for at give den økonomiske kompensation, som trods alt kan gøre livet lidt lettere,« siger hun.