Det virker som selvpineri at hoppe i havet i december. Men flere og flere sværger til vinterbadning som den bedste medicin i den mørke tid.

Nattens frost er blevet til en to grader »varm« dis, der hænger over havet. Det klukker mod Hornbæk Havns yderste mole, hvor et lille sort træhus ligger med Øresund til den ene side og Kattegat til den anden. Inde fra huset lyder højlydt snak og grin.

»Må vi ikke snart hoppe i,« spørger én i den næsten afklædte gruppe. Snart efter tripper fem kolde kroppe mod trappen og forsvinder i det blå dyb, hvor endorfinerne efter sigende er lige til at samle op og indtage.

Vinterbadning er ikke bare populært blandt de fem - der er ifølge foreningen Vinterbadere.dk 50.000 danske vinterbadere.

Opret dig som abonnent på BT PLUS, og læs alt om vinterbadning og hvordan du kommer i gang. Første måned er gratis - herefter 29. kr. per måned.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Nattens frost er blevet til en to grader »varm« dis, der hænger over havet. Det klukker mod Hornbæk Havns yderste mole, hvor et lille sort træhus ligger med Øresund til den ene side og Kattegat til den anden. Inde fra huset lyder højlydt snak og grin.

»Må vi ikke snart hoppe i,« spørger én i den næsten afklædte gruppe. Snart efter tripper fem kolde kroppe mod trappen og forsvinder i det blå dyb, hvor endorfinerne efter sigende er lige til at samle op og indtage.

»Lige inden jeg hopper i, tænker jeg: »Hvad er det dog jeg gør«. Men så snart jeg er oppe igen, kan jeg mærke livet i hele kroppen,« fortæller Aase Kjær, inden hun smider det sorte badehåndklæde og springer ned ad trappen til det otte grader varme vand.

Ifølge foreningen vinterbadere.dk findes der 50.000 danske vinterbadere.

Der er ingen klare beviser på, at vinterbadning er sundt. Men trænede vinterbadere har færre infektioner, og så følger der en lykkefølelse efter badet, som ikke er til at tage fejl af.

Hornbæk vinterbadelaug.
Hornbæk vinterbadelaug. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Ikke for alle

Om vinterbadning er sundt eller ej, afhænger meget af, hvem der springer i havet, mener læge Frank Pott, der selv er vinterbader, men som også har forsket i det kolde vands påvirkning af kroppen.

»Er du utrænet og springer i koldt vand, vil du opleve, at kroppen får et chok. Du begynder at hyperventilere. Den trænede vinterbader tager en dyb vejrtrækning, når kroppen rammer vandet og trækker derefter vejret roligt, forklarer han.

Nye vikinger skal passe på med at hyperventilere. Trækker man vejret meget hurtigt og overfladisk, kan det give ubehag og få en til at besvime. Vinterbadning er heller ikke tilrådeligt, hvis man har hjerteproblemer eller højt blodtryk. Men garvede vinterbadere kan faktisk holde deres puls og blodtryk i ro, selvom kroppen får et chok.

Forskning har vist, at vinterbadere er mere modstandsdygtige over for infektioner.

»Kroppen og dermed også immunforsvaret får et chok. På kort sigt er det en belastning for immunforsvaret at komme i koldt vand, men på længere sigt, ser det ud til at have en gavnlig virkning,« forklarer Frank Pott.

Det er dog især den hormonelle påvirkning af vinterbadning, som ser ud til at batte.

»Når kroppen kommer i koldt vand, udsender hjernen endorfiner – kroppens eget smertestillende stof – som sørger for, at kroppen kan tackle chokket. Men endorfinerne giver også en lykkefølelse, som vinterbadere har med sig resten af dagen,« forklarer han.

Radiatorvikinger

Det er et år siden, Hornbæks Vinterbadelaug fik sit eget hus på Østre Mole. Med det steg medlemstallet fra 40 vinterbadere af den hårde slags til cirka 150 medlemmer – eller radiatorvikinger – som de kærligt kaldes. En sauna og ordnede forhold til omklædning er noget, der trækker folk til, konstaterer Aase Kjær.

»Før i tiden stod vi på stranden og sprang i og klædte om, husker hun med en blanding af stolthed og gys i stemmen.

Selv om der er 150 medlemmer i klubben, er det blot 10, der er mødt frem denne hverdagsmorgen. De grånende lokker viser, at det især er de pensionsmodne medlemmer, der har tid til at springe i bølgen til hverdag.

Efter første dukkert er saunaen varm. Læge Frank Pott tror ikke på, at saunaens varme har nogen særlig virkning. Men den føles behagelig.

»I koldt vand trækker blodkarrene sig så meget sammen, at det varme blod presses ind i kroppen. Huden kan blive helt hvid på hænder og fødder. Når man går i sauna, sker det modsatte, så udvider blodkarrene sig og blodet trækker ud i huden igen. Men nogen sundhedsmæssig effekt, er der ikke tegn på, forklarer han.

I saunaen på Hornbæk havn går snakken. Nogle har hørt om en, som er blevet meget syg efter at have forsøgt at svømme 10 minutter i det kolde vand. De garvede vinterbadere ryster på hovedet. Sådan gør man ikke. Forskere har målt på de fysiologiske ændringer hos vinterbadere.

Når kroppen har været i koldt vand mere end et minut, bliver blodtilførslen til hjernen mindre. Derfor frarådes vinterbadere at bade mere end 30 – 60 sekunder ad gangen.

Det er sundt at vinterbade – men man må ikke bade med hovedet under armen, som de siger i Hornbæk Vinterbadelaug.

Koldt gys. Her er vinterbaderne hoppet i havet.
Koldt gys. Her er vinterbaderne hoppet i havet.
Vis mere

 

 

 

’I stormvejr bader jeg med en snor om livet’

Aase Kjær er afhængig af det kick, mødet med det iskolde vand giver. Hun bader gerne et par gange om dagen – også når hun er småsyg

Allerede for ti år siden kunne Hornbæks borgere se en ensom, nøgen skikkelse, der badede fra stranden på alle tider af dagen og i al slags vejr – specielt det kolde.

I dag er Aase Kjær, som er formand for Hornbæk Vinterbadelaug, blevet 64 år. Men det har ikke sat en stopper for begejstringen ved den kolde fritidsinteresse.

Hun bader gerne to-tre gange – om dagen hele vinteren:

»Jeg bader gerne både morgen og aften. Jeg er vikar og frivillig i Hornbæk Kirke, og kan som regel lige nå en dukkert efter en begravelse eller et bryllup,« forklarer hun og tilføjer sit motto: »Jeg har altid mit håndklæde med mig«.

To vikinger efter det kolde gys. Det er Aase Kjær med det sorte håndklæde.
To vikinger efter det kolde gys. Det er Aase Kjær med det sorte håndklæde. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Pludselig jul

Begejstringen for det kolde vand, opdagede hun lidt ved en tilfældighed.

»Det var en lidt halvdårlig sommer et år, så jeg badede også hen i efteråret, og pludselig var det blevet jul,« husker Aase.

For hende handler det om at være i naturen. At komme ud under den blå himmel og se solopgangen en frostklar morgen. Eller et forårstræk af traner over himlen.

»Vi ser tit marsvin, og jeg har også oplevet, at der pludselig var en sæl kun en meter fra, hvor jeg svømmede. En anden gang fandt jeg en stor klump rav på stranden en tidlig morgen og blev så glad, at jeg næsten glemte at tage tøj på bagefter,« griner Aase, som også jager sit daglige kick i stormvejr, silende regn og bidende frost.

»Jeg har faktisk badet med en snor om livet i stormvejr, eller når det var rigtig slemt, har jeg bare ligget på stranden og rullet mig i det kolde vand,« fortæller hun og indrømmer, at folk i starten ikke troede, hun var rigtig klog.

»Men det er så livgivende, og man bliver helt afhængig af det kick, det giver. Jeg tror, at jeg en enkelt gang har været for syg til at hoppe i, men jeg er ikke meget for det. Jeg ved godt, at det ikke er så godt, men jeg hopper faktisk også i, når jeg har lidt snue,« siger hun.