Det burde jo egentlig slet ikke være værd at spilde god spalteplads og tid på at forklare, at Dansk Folkeparti ikke er et borgerligt parti og kun af strategiske årsager peger på Lars Løkke som statsminister. Men når jeg alligevel vil gøre det, skyldes det DF-toppens komiske gentagelser af, at DF såmænd ER et borgerligt parti.
Peter Skaarup har således senest slået fast, 'DF er et borgerligt parti,' fordi det 'ikke støtter en marxistisk tankegang.' Og på den måde kan vi jo konstatere, at både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti – hvor DF placerer sig midt i mellem - også er borgerlige partier. Hvis ikke det var så trist, så var det jo hyle morsomt.
Det kan til gengæld være svært at definere borgerlighed i snævre termer. Dog må man som borgerlig i Danmark som minimum gå ind for følgende tre ting:
At hårdtarbejdende danskere må beholde lidt flere af deres egne penge:
Skattelettelser er ikke nødvendigvis det vigtigste i at være borgerlig. Der kan også være andre ting, der vægter højt. Men i et land med verdens højeste skatter, og hvor den gennemsnitlige dansker afleverer halvdelen af sin indkomst til staten, så kan man ikke være borgerlig uden at mene, at borgerne gerne må beholde lidt flere af deres egne penge.
Det ønsker Dansk Folkeparti ikke. Derimod er deres hovedmærkesag at være imod skattelettelser, hvorfor en kommende skattereform fra regeringens side ser ud til at blive en snottet omgang, som man lige så godt kunne være foruden. Selv den tidligere socialdemokratiske regering gennemførte større skattelettelser end det, som DF kan tåle.
Væksten i den private sektor skal være større end i den offentlige sektor:
Med verdens største offentlige sektor bør det også i sig selv være en borgerlig ambition, at væksten i den private sektor er større end væksten i det offentlige udgifter. Dermed ikke sagt, at vi absolut skal have minusvækst i det offentlige, men blot, at det private får lov til at vokse lidt mere. Alternativet er, at staten fylder mere og mere i samfundsøkonomien på bekostning af borgerne. Det lyder ikke særligt borgerligt, vel?
Men Dansk Folkeparti har af flere omgange haft som krav til den nuværende regering, at der skal bruges endnu flere skattekroner. Og under folketingsvalget i 2015 gik DF til valg på endnu større offentlige udgifter end selv Socialdemokraterne og SF gjorde. Kun Enhedslisten kunne overgå DF, når det kom hertil.
At udlændingepolitikken skal strammes:
Og her er DF borgerlige. Skulle man da tro. Men ikke når det kommer til den realpolitiske situation. For regeringen har som bekendt tilbudt Dansk Folkeparti præcis det paradigmeskifte i flygtninge- og integrationspolitikken, som DF har efterspurgt. Men de valgte at takke nej til at få mere borgerlig integrations- og flygtningepolitik, for at forhindre, at der kom en borgerlig skattepolitik. Hvis man siger nej til borgerlig politik på ét område for at forhindre yderligere borgerlig politik på et andet område, så er man ikke et borgerligt parti.
Det har de sidste par år i dansk politik også vist gentagende gange. DF minder derimod meget om et helt andet socialistisk folkeparti. Og det er der ikke noget galt i – men vælgerne skal selvfølgelig vide, at det er falsk varedeklaration, når både Peter Skaarup med høj komik påstår, at de er et borgerligt parti.
