Kirsten Chesnut har sultestrejket i 14 dage i protest mod myndighederne. I dag holder hun op med at indtage væske

Om få dage dør Kirsten Chesnut som protest mod de danske myndigheder, hvis ingen griber ind.

Hun har sultestrejket i to uger, hvor hun kun har indtaget vand. Fra midnat i dag holder hun også op med at indtage vand. Så er det kun et spørgsmål om tid, før hun er død.

»Jeg tager til et hemmeligt sted i Jylland i morgen (i dag, red.). Det har jeg forberedt, så ingen kan finde mig,« siger Kirsten Chesnut.

»Myndighederne har stjålet mit liv. Som en tyv om natten. De har taget alt fra mig. Jeg har intet tilbage. Jeg har intet at leve for længere,« siger Kirsten Chesnut.

Kirsten Chesnut blev landskendt, da hun for to år siden sultestrejkede i 165 dage foran Christiansborg i håb om at blive genforenet med sin søn Christian i USA og få fjernet de retskendelser, der gør, at hun risikerer seks års fængsel ved indrejse i USA.

Bortførte sønnen
Hendes eks-mand bortførte sønnen Christian, der i dag er 15 år, i 1998, og hun har ikke set ham siden. Sønnen blev bortført af privatdetektiver, hyret af eksmanden, mens Kirsten Chesnut var i Danmark med sønnen for at besøge sin døende far.

Eks-manden har ifølge Kirsten Chesnut også fået beslaglagt stort set alle hendes ejendele, ligesom hun altså ikke kan rejse ind i USA uden at blive arresteret.

Dengang var Frank Jensen (S) justitsminister og det er i den periode, fejlene angiveligt er blevet begået i Civilretsdirektoratet og fogedretten i Aalborg.

Efter sultestrejken i 2002 bevilligede Justitsministeriet i alt 200.000 kr. til at undersøge de retsdokumenter, der lå til grund for beslutningerne hos fogedretten og Civilretsdirektoratet (der nu hedder Familiestyrelsen). Og en analyse af dokumenterne og kendelerne afsagt i Louisiana og Aalborg fogedret viser, at der er sket fejl.

Enhedslistens medlem af Folketingets retsudvalg Line Barfod har spurgt familieminister Lars Barfoed, som har overtaget området fra justitsministeriet, hvad der er af konkrete muligheder for en genoptagelse af sagen.

»Jeg har ikke fået skriftligt svar endnu, men jeg har talt med Lars Barfod. Og det er mit indtryk, at det er umuligt for myndighederne at genoptage sagen med mindre Kirsten Chesnut beder om det. Men jeg tror, det er nok, hvis hun bare skriver et par linjer. Det er også mit indtryk, at Kirsten Chesnut er desperat, og at hun mener det alvorligt,« siger Line Barfod.

Bare de indrømmede
Kirsten Chesnut siger:

»Mit ønske er, at Familiestyrelsen og Justitsministeriet indrømmer, at de begik fejl, så sagen automatisk kan blive genoptaget. Jeg er overbevist om, at det ikke har den ønskede effekt, hvis jeg beder om, at sagen bliver genoptaget.

Jeg har ikke bestilt andet end at bede om det. Jeg har ikke set min søn i syv år, jeg har mistet al min ejendom og sidder tilbage med et ødelagt liv.

Jeg skal ikke slås mere nu. Alt, hvad der betyder noget for mig, er væk. Jeg ønsker ikke at dø. Men hvis der ikke bliver gjort noget, ønsker jeg heller ikke at leve længere,« siger Kirsten Chesnut.

I et brev til justitsminister Lene Espersen 11. marts skriver Kirsten Chesnut:

»Derfor ender »Chesnutsagen« for mit vedkommende enten med, at jeg dør af den eller at den finder den naturlige retfærdige og værdige afslutning, som sagens fakta og dokumentation kræver. Som meddelt Line Barfod gik jeg derfor i faste lørdag den 5. marts 2005.

Denne faste med indtagelse af vand og kaffe slutter ved midnat 23. marts 2005, hvorefter jeg også ophører med at indtage alle former for væske. Christian, min danske familie og sagens støtter vil herefter overtage min kamp.«

karker@bt.dk