Han risikerer bødestraf og fængsel. Alligevel fortæller Mads Dinesen nu om sine fem måneder i Facebooks maskinrum. Han kalder reglerne for vanvittige og håber på mere åbenhed fra verdens største sociale medie.
»Facebook er en pseudo-virkelighed, hvor vi ikke kender lovgivningen. Det er et kæmpe problem, at Facebook ikke lægger ud, hvad du må,« siger han.
Som ansat til at kontrollere dansk indhold på Facebook blev Mads Dinesen vidne til brugernes frustrationer og forbavselse over, at deres opslag eller kommentarer blev slettet.
Facebook beskriver i sine såkaldte 'Fællesskabsregler', hvad der er tilladt på platformen. Men nogle regler holdes stadig hemmelige. For eksempel det sociale medies liste over skældsord, som en algoritme automatisk opfanger.
Den manglende åbenhed bunder ud i unødig censur, mener Dinesen, der helst så listen offentliggjort.
»På den måde kunne folk undgå at få fjernet et helt indlæg, blot fordi de et enkelt sted bruger et ord som 'spasser', 'svans' eller lignende,« siger Dinesen, der i løbet af fem måneder havde til opgave at slette de opslag, der strider mod reglerne.
Regler, som ifølge Mads Dinesen ofte ikke gav mening.
»Du må eksempelvis ikke lægge et billede op af Hitler alene. Men du må godt, hvis der til billedet af Hitler er en tekst, der lyder 'pizza er en god spise'.«
Det skyldes ifølge Dinesen, at teksten om pizza er en neutral tekst, der dermed ifølge Facebooks regler blåstempler billedet af Hitler. Hvis teksten havde hyldet Hitler, eller hvis der ingen tekst var, ville det ikke være tilladt.
Dinesen fortæller også, at der inden for kategorien 'hadefuld retorik' er en regel om, at hvis man som moderator blot er i tvivl om, hvorvidt opslaget er hadefuldt, skal det som udgangspunkt fjernes.
»Men folk skriver jo ikke deres statusser ud fra, at det er helt ukendte, der læser det uden sammenhæng. Derfor kan man med en privat profil - hvor alle ens venner ved, at man selvfølgelig ikke mener noget grimt ved at bruge ordet spasser - alligevel opleve censur, fordi de faktisk eksplicit skal skrive, at de ikke mener noget nedsættende ved det,« siger Mads Dinesen.
Hos Facebook siger ledelsen, at der ikke kan undgå at ske fejl på en platform med over to milliarder brugere.
'Vi laver fejl. I mange tilfælde fordi kontekst og hensigt ikke er tydelig,' skriver Facebooks nordiske kommunikationschef, Peter Münster. Derfor har Facebook en funktion, så man kan appellere afgørelsen om, at indholdet blev slettet. Så vurderes sagen på ny.
Der er en række grunde til, at listen over forbudte ord ikke er offentlig, skriver Münster. En af dem er, at det kunne tilskynde folk til at forsøge at snyde ved for eksempel at stave 'spasser' forkert.
'Det er præcis den adfærd, vi gerne vil undgå,' forklarer han. Angående eksemplet med billedet af Hitler forklarer han, at de ansatte altid skal tage stilling til opslagets kontekst. For eksempel er det også tilladt vise videoer af dyremishandling, hvis formålet er at fordømme det eller indsamle penge til en dyrevelfærdsorganisation.
Mads Dinesen skrev som ansat hos Facebooks samarbejdspartner Arvato under på en kontrakt om ikke at afsløre detaljer om arbejdet.
På trods af hemmelighedskræmmeriet kan B.T. nu fortælle om arbejdet bag Facebooks mure.
