De første mønter blev produceret for 2600 år siden. De var næsten helt runde og ikke specielt anvendelige i den daglige handel.

Du taber en mønt, og den triller lystigt afsted. Det har de fleste nok prøvet – og er det sket ofte, hører du måske ligefrem til dem, der har bandet over runde mønter. Men hvorfor har de overhovedet den form?

Vi har spurgt Helle Horsnæs, der er museumsinspektør ved Møntsamlingen på Nationalmuseet. Og det findes der ikke et entydigt svar på, fortæller hun. Der er nemlig ingen regler, som dikterer, at mønter partout skal være runde.

- Det skyldes nok en tradition, som vi har holdt fast i fra mønternes tidligste historie. Allerede de første mønter, som vi kender til, var runde, og de mønter blev sandsynligvis inspireret af de segl, som folk førhen pressede ned i voks, når de skulle forsegle dokumenter. Seglene var nemlig oftest også runde, forklarer Helle Horsnæs.

Det er 2600 år siden, at de første mønter blev produceret i det område, som i dag udgør det vestlige Tyrkiet. Disse mønter var tykke, næsten helt runde og lavet af en naturlig legering af guld og sølv.

Mønterne blev præget ved, at man tog en klump guld eller sølv og lagde den mellem to metalstempler, der hver især var indgraveret med et mønster. Så bankede man på stemplerne med en hammer, så de afsatte deres aftryk i guldet.

- Samtidig blev guldklumpen fladere og formen rund, hvilket måske også er en del af forklaringen på, hvorfor mønter traditionelt er runde, siger Helle Horsnæs.

Denne måde at lave mønter på har faktisk ikke ændret sig meget. Man benyttede således samme metode til at lave de første danske mønter i Ribe i det 8. århundrede. I dag bliver mønter lavet ved hjælp af en lufttrykspresser, der kører på elektricitet.

Den største revolution i produktionen af mønter er da heller ikke, hvordan man har lavet dem, men hvad man har lavet dem af.

De første mønter blev udelukkende lavet af ædelmetaller, hvor mønterne havde samme værdi som den mængde guld eller sølv, de var lavet af. Jo større mønterne var, jo mere var de værd. De var ikke så anvendelige i den daglige handel - man kunne eksempelvis ikke købe et brød for en stor guldmønt og forvente at få tilbage i mindre sølvmønter.

Derfor begyndte man i stedet at lave såkaldte kreditmønter - det vil sige, at metalværdien ikke svarer til den fastsatte værdi.

De første kreditmønter, som historikere kender til, stammer fra det 5. århundrede før vores tidsregning, og de blev lavet i de græske bystater.

Danmark hoppede først på kreditmønt-vognen i det 15. århundrede.

- Det er et meget vigtigt skifte i mønternes historie. Mønterne gik fra at have en reel værdi til at have en værdi, som kongen, landet eller en anden myndighed fastsatte, siger Helle Horsnæs.

Til sidst skylder vi at fortælle, at der er mange lande, der gennem tiden har benyttet andet end runde mønter. Eksempelvis udstedte Frederik III i 1648 forskellige firkantede mønter. Det drejede sig om specialdalere af sølv og dukater af guld.

Selv i dag bruger nogle få lande mønter, som ikke er runde. Det gælder blandt andet Cook Island, der har en trekantet todollar, mens man i Storbritannien benytter sig af et tolvkantet pund.