De seneste uger har brandet Danmark som fremmedfjendsk i førende amerikanske og internationale medier. Nogle eksperter frygter en ny Muhammed-krise.

Sidste uge blev en rigtig dårlig uge for Jimmy Maymann. Som vicepræsident hos AOL i USA og tidligere direktør for Huffington Post er han vant til, at amerikanere ikke nødvendigvis ved, hvad Danmark er. Det gør mange flere amerikanere nu.

Integrationsministeriets annoncer i libanesiske aviser om de skærpede vilkår for flygtninge i Danmark var en dag emnet i den mest læste artikel på Wall Street Journal. Dagen efter skrev Washington Post, at Danmark ikke just var et tillokkende land for flygtninge. Dækningen gik fra skidt til værre, da New York Times samme dag skildrede kilder som »chokerede« over den barske behandling af flygtninge i Danmark – som selv flygtninge »flygter« videre fra.

»Der er rigtig, rigtig mange, der pludselig kan huske, at jeg er fra Danmark og konfronterer mig med det,« fortæller Jimmy Maymann fra New York.

»Amerikanerne ser misbilligende på det, der sker i Danmark. Det er klart, at konsekvensen af at forsøge at sætte et hegn om Danmark og sige, at Danmark kun er for danskere, er et signal, som vil få mange veluddannede og innovative mennesker til at vælge Danmark fra.«

Også i Libanon, hvor den danske flygtninge-annonce blev bragt i flere af landets aviser i mandags, giver den danske regerings kampagne panderynker.

»Det er klart, at hvis annoncekampagnens formål er at skræmme flygtninge væk fra Danmark, er det et problem og vil blive set som et temmelig dårligt træk for Danmark,« siger Rhami G. Khouri, tidligere chefredaktør for Libanons engelsksprogede avis Daily Star og fellow på Harvard Universitet i USA.

Tegn på optræk til nye krise

Danmarks omdømme har da også været med i overvejelserne, da regeringen forberedte den omstridte annoncekampagne. Der var ifølge Berlingskes oplysninger blandt de involverede ministre og embedsmænd bekymring for, om annoncen ville rippe op i såret efter Muhammed-krisen, fordi annoncen kan bruges til at miskreditere Danmark som fjendtlig over for Islam.

Oven i annoncekampagnen risikerer Danmarks omdømme nu også at få skrammer på grund af regeringens beslutning om, at Danmark ikke vil tage nogen af de 160.000 flygtninge, som EU-Kommissionen forsøger at fordele blandt medlemslandene.

»Jeg er dybt, dybt bekymret for, hvor det her efterlader Danmarks renommé. Det, jeg hører på vandrørene i EU og i New York (hvor FN har sit hovedsæde, red.) er dyb forundring: Hvad foregår der i Danmark? Det her skaber et negativt billede af Danmark,« siger dem forhenværende radikale udenrigsminister Martin Lidegaard.

I Grækenland, der modtager omkring halvdelen af alle de flygtninge, der vil til Europa, er myndigheder længe blevet kritiseret af blandt andet danske politikere for ikke at leve op til EU-regler om, at flygtninge skal registreres, inden de rejser videre. Og derfor undrer det George Pavlopoulos, udenrigsredaktør ved avisen Imerisia, at den danske regering nu selv undlader at registrere flygtningene og sender dem videre til Sverige:

»I Grækenland har vi i de seneste måneder skullet håndtere over 200.000 flygtninge – oven i købet midt i en dyb økonomisk krise. Som privatperson har jeg derfor svært ved at forstå, at Danmark, som er et velordnet land med overskud på alle planer, ikke magter at registrere nogle få tusinde flygtninge. Som journalist har jeg en forklaring: Som i andre europæiske lande har Danmark også et højreorienteret parti, der sætter dagsordenen,« siger den græske udenrigsredaktør.

Den samme undren lyder ifølge TV2 News i Italien. I Frankrig har avisen Le Monde også taget Danmarks håndtering af flygtningekrisen under kritisk behandling. Avisen konstaterer, at Danmark bevidst har bestræbt sig på at fremstå som mindre attraktiv for flygtninge ved at forringe deres vilkår.

Steve Jobs far er fra Syrien

En gruppe af fremtrædende danskere har taget initiativ til at lave en modkampagne i udenlandske medier. Frederik Preisler, ekspert i politisk kommunikation og kreativ direktør i reklamebureauet Mensch, har forfattet kampagnen People Reaching Out.

»Danmark står efter denne uge tilbage som et lille aggressivt land mod nord, Folk må tænke, at Danmark er det mest frygtelige land at havne i. Spørgsmålet er bare, om vi vil være det,« vurderer Frederik Preisler:

»Dem, der har et valg; de kvalificerede, de dygtige. Det er især dem, vi skræmmer væk.«

Det er imidlertid ikke alle branding-eksperter, der er enige: Kresten Schultz Jørgensen, stifter af og direktør i Lead Agency, som laver public affairs, branding og PR, siger:

»Branding er langsigtet. Dem, som elsker Danmark for dansk design, livsform og åbenhed, de vil blive ved med at gøre det. Flygtningepolitik er kortsigtet. Man kan være uenig, men det betyder intet for Danmarks renommé.«

Den danske finans­-mand Lars Tvede, som er bosat i Schweiz, går så langt som til at sige: »Hvad er der sket med Australiens image? For mig at se som investor: Intet. Australien er et af verdens mest velfungerende lande. Det vil de værne om. I Danmark har vi også meget, vi vil værne om. Det tror jeg godt, folk kan forstå.«

AOL-chefen Jimmy Maymann pointerer imidlertid, at Danmarks fremmedfjendtlige ry i blandt andet amerikansk presse risikerer at gå ud over innovationen og ideerne, som Danmark skal leve af.

»55 procent af nye virksomheder i den nye økonomi i USA er skabt af andengenerationsindvandrere. Sergey Brin, som skabte Google, er russisk andengenerationsindvandrer. Steve Jobs, medstifter af Apple, havde en syrisk far. Elon Musk, grundlægger af Tesla, er født i Sydafrika. Blot for at nævne tre. Jeg kan blive ved med at remse eksempler op.«