Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med stylisten Dennis Knudsen, der blandt andet forholder sig til emner som ungdommen, drømmen om at blive far, selskabsprutter, tyveknægte og hemmelige bøsser - og sin afdøde far:

Det største chok, jeg har fået, var, da... jeg var 29 år, vågnede om natten, og så min afdøde far lige ved siden af mig. Da fik jeg det største chok, jeg i mit liv har fået. Jeg blev så bange, at jeg nærmest fik en ud-af-kroppen-oplevelse og blev i tvivl om, hvorvidt jeg var død eller levende. For min far var død et halvt år i forvejen, han blev kun 47 år. Det var en spirituel oplevelse, jeg blev så angst, at jeg fik hjertebanken, svedeture og tyndskid. Det var meget voldsomt og har haft stor betydning for mig, i forbindelse med angst og troen på andre ting. Jeg tror, der er meget mere, end vi kan se, mellem himmel og jord, jeg er et meget følsomt menneske, som har fået det bekræftet mange gange.

Log ind på BT PLUS og læs resten af denne uges ERKENDELSE med Dennis Knudsen og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med stylisten Dennis Knudsen, der blandt andet forholder sig til emner som sin afdøde far, ungdommen, drømmen om at blive far, selskabsprutter, tyveknægte og hemmelige bøsser.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Det er meget upassende, når... andre mennesker ikke opfører sig ordentligt og lukker en ordentlig hørmer ud, når man sidder til et middagsselskab. Alle skuler til hinanden, og man ved ikke, hvor prutten kom fra. Det synes jeg er yderst upassende.

Jeg havde svært ved at stoppe med at grine... da jeg fik et grineflip på scenen ved et stylingshow. Det accelererede, og jo mere, jeg kom til at grine, desto mere grinede publikum, det gik i selvsving, så tårerne løb. Det begyndte med, at jeg svarede på en kommentar fra publikum, som var en lille smule pinlig, og det udviklede sig. Og når jeg går i grineflip, lyder jeg som en gryntende gris. Det var det, publikum grinede ad.

Jeg var uhøflig da... jeg gav min gode kammerat en lussing en sen natklubaften. Han havde givet mig en knytnæve først, så det var dog mest i selvforsvar. Det var en mand -til-mand-hanekamp, for sjov, og det blev en 1-1. Jeg ramte ham måske lidt hårdere, end han ramte mig. Men det var i kærlighedens tegn.

Det største chok, jeg har fået, var, da... jeg var 29 år, vågnede om natten, og så min afdøde far lige ved siden af mig. Da fik jeg det største chok, jeg i mit liv har fået. Jeg blev så bange, at jeg nærmest fik en ud-af-kroppen-oplevelse og blev i tvivl om, hvorvidt jeg var død eller levende. For min far var død et halvt år i forvejen, han blev kun 47 år. Det var en spirituel oplevelse, jeg blev så angst, at jeg fik hjertebanken, svedeture og tyndskid. Det var meget voldsomt og har haft stor betydning for mig, i forbindelse med angst og troen på andre ting. Jeg tror, der er meget mere, end vi kan se, mellem himmel og jord, jeg er et meget følsomt menneske, som har fået det bekræftet mange gange.

En person, der har grund til at være skuffet over mig, er... en veninde, for jeg meldte afbud til hendes fødselsdag, fordi jeg skulle på en date med en lækker udenlandsk mand.

Jeg føler mig stenrig... på livet, når jeg vågner, og solen skinner, og fuglene kvidrer, og der ikke er nogen dagsorden for dagen. Jeg har aldrig været fattig, jeg har været heldig, og måske også en lille smule dygtig, og har skabt vækst og afleveret gode regnskaber, også da der var finanskrise. Heldigvis er det jo sådan, at folk altid skal klippes.

For at være livskunstner, skal man... kunne lade sig gribe af nuet og lade sig flyde med nuets kraft, energi og kreativitet. Man skal leve hver dag. Terroren skal frygtes, men det nytter ikke noget, at man lader sig begrænse og ikke vil i offentlige transportmidler eller gå til koncerter, så lever man jo ikke. Man skal bare håbe, man ikke er der på det forkerte tidspunkt.

Jeg er misundelig på... ungdommen, som jo er sprøde, smukke og lækre, og jeg synes, det er tarveligt og uretfærdigt, at kroppen skal gå i forfald, når man bliver ældre. Uanset hvor meget man kæmper for at være i form, er der ikke nogen vej udenom. Der er ikke nogen, der får fastere balder eller mere struttende bryster med alderen.

Jeg accepterer ikke... løgn og svindel. Jeg har haft flere ansatte, som har stjålet fra mig, som har løjet for mig, og det gælder både som kærester, ansatte eller familiemedlemmer. Og har man først såret mig dybt, så kommer man aldrig i nærheden af mig igen. Det har både været tyveri af penge og produkter og ikke-sandfærdige historier.

Jeg kan næsten blive varm på en kvinde ,hvis... der er smilende øjne og nærvær, øjenkontakt. Når man lever at af skabe skønhed, kigger man mere på skønheden, der kommer indefra, og den skal være ren og smuk. Ingen tvivl om, at øjnene er sjælens spejl.

Det gode ved at være mig er... at jeg har en lang karriere bag mig - og jeg har fået lov til at have et kreativt og fantastisk arbejdsforløb, og at jeg forhåbentlig får lov til at give en masse videre til andre mennesker.

Det knap så gode er... at det forpligter at være Dennis Knudsen, han er et professionelt og stort brand, med masser af gøremål. Det forpligter til overskud, pæn påklædning og ordentlig opførsel.

Jeg var alt for arrogant, da jeg... tog for givet, at jeg kunne sælge mig selv til en anden virksomhed. Da jeg på et tidspunkt for mange år siden skulle prissætte mig selv for at komme i samarbejde med en anden frisør, var jeg for arrogant angående værdien af mig selv. Jeg satte ikke mit lys under en skæppe.

Der er fordomme om bøsser, nemlig... at nogle tror, de alle er ens. Bøsser er lige så forskellige som alle andre individer, de kan ikke placeres i samme kategori. Der er bøsser, der lever helt andre liv, end jeg gør. Og så er der mænd, som du aldrig ville opdage var homoer. Bøsser er jo typisk frisører, inklusive mig selv, kosmetologer, makeup-artister, stylister, designere og stewarder. Men efter jeg er blevet en voksen mand og har været sammen med en del mænd, kan jeg se, at de i hvert fald også findes i stor stil i håndværkerfaget, som tømrere og elektrikere - jeg boede sammen med en i fire år. Så jeg tror, de findes alle steder, bare med forskellige rygmærker. Det er ikke fordi, der er forskellige roller, det er bare fordi, de er forskellige. Kvinder er også forskellige, nogle går rundt på gaden og ligner l... og man tænker, hvad sker der for dig, andre damer render rundt i høje stiletter og med struttende patter og store læber. Den ene har brug for den form for opmærksomhed, den anden vil hellere hjem og ligge på sofaen og spise flødekager. Lige så forskellig er homoverdenen også.

Der er også hemmelige bøsser... helt klart en masse, som ikke vil være offentlige om deres seksualitet, fordi de f.eks. er biseksuelle, så de faktisk lever med kone og børn, men har en tilbøjelighed til også at have sex med mænd. De findes, skal jeg hilse og sige.

Det mest geniale, jeg har gjort, var... da jeg var ung og trak stikket et halvt år, rejste til Østen med en rygsæk og lod dagen komme dag for dag. Jeg var 21 år og fik letheden i livet, og spændingen i at gribe livet hver dag, jeg kunne sidde på en strand, kigge op i stjernerne og mærke livet uden at bekymre mig om dagen i morgen.

Jeg drømmer om at... blive far og få nogle skønne børn. Jeg har prøvet med flere kvinder at få børn, og den seneste blev også heldigvis gravid, det var bare ikke mig, der var faderen, vores ægudtagning og insemination passede ikke, så skulle barnet have været i maven i 11 måneder. Tanken om at få børn er ikke forsvundet, jeg håber, det lykkes en dag. Og kvinder kan altid sende en mail eller skrive på Facebook, men jeg garanterer ikke, jeg svarer, jeg er meget kritisk og tilbageholdende.

Forelskelse fik mig engang til at... stå ude foran en forretning i smug og kigge ind på personen, som jeg var så forelsket i. Det var en han i midten af tyverne. Jeg gjorde det gentagne gange, og jeg fik da lidt kærlighed og kys ud af det, desværre havde han en anden kæreste, jeg fik ham aldrig helt.

Jeg ville sådan ønske... at der var fred i verden, og at man en gang for alle kunne gøre op med krig og religioner, samt at forskellige synspunkter kunne gå hånd i hånd. Jeg synes, verden er i beredskabsalarm, der sker for mange åndssvage ting lige nu. Desværre har vi nogle ledere ude i verden, som endnu ikke har set det guddommelige lys.

Lige nu vil jeg gerne slå på tromme for... at jeg møder kærligheden, altså manden i mit liv.