KODA-afgifter for at bruge musik rammer en presset branche hårdt. Musikken spiller, og sveden springer. Ikke kun hos danserne på de private danseskoler, men også hos bogholderne på landets 100 tilbageværende danseskoler.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nye regler om betaling for musik, den såkaldte KODA-Gramex-afgift, til komponisternes brancheforening KODA truer nemlig skolerne, hvis antal i dansestorhedstiden i 1950erne var 1.200-1.400.

Betalingen skal ske, efter at en dom i december 2001 slog fast, at KODA kan opkræve gebyrerne, da musik i danseskoler og fitnesscentre anses som offentlig fremførelse og en integreret del af træningen.

Gebyret har været inddrevet hos fitnesscentre længe, men prisen på cirka 20 kroner pr. hold har først ramt danseskolerne fra 1. august sidste år. Og særligt de mindste skoler - blandt andet fordi afgiften skal forudbetales for fire måneder for planlagte hold, som måske ikke bliver oprettet - rammes på likviditeten.

»Jeg synes, afgiftssamfundet har taget overhånd. Hvorfor skal sådan en lille organisation (KODA, red.) sidde og suge penge ud af os alle sammen? Komponisterne skal selvfølgelig have penge, men hvis de er gode nok, sælger de jo også. Ellers må de tage lidt mere for deres cd-er.

Det her betyder, at halvdelen af vores skoler er truet af lukning. Jeg selv overvejer meget kraftigt at lukke,« siger Preben Nymann, der er bestyrelsesformand for en snes skoler i foreningen Professionelle Danselærere i Danmark.

Han vurderer, at afgiften kommer til at koste hans skole 60.000 kroner årligt, hvilket han forsøger at drive ind ved at hæve kontingentet med ti kroner, så prisen nu er 185 kroner/måned/hold for børn og 320 kroner for voksne.

Men stigningen går ud over tilmeldingerne for en branche, der i forvejen er truet, selvom de er fulgt med tiden og har indført for eksempel show-, disco- og hiphop-dans.

»Hvis det bliver ved, tror jeg, at vi er et fag, der dør ud. Vi er et af de lande i verden med den ældste dansetradition, og den kultur vil man vel ikke smide ud? Man smider jo heller ikke juletræet ud,« siger Preben Nymann, der gerne vil have kulturminister Brian Mikkelsen i tale, »for jeg ved, at han går ind for, at vi skal røre os her i Danmark«.

Fakta om KODA

KODA er en forkortelse for »Komponistrettigheder i Danmark«. Foreningen repræsenterer danske komponister, sangskrivere og musikforlags danske og internationale ophavsrettigheder til musik spillet i offentlig sammenhæng.

KODA opkræver rent praktisk også Gramex-afgiften, som er betaling for musik på cd'er, bånd osv. til de udøvende kunstnere og pladeselskaber. KODA har 24.000 danske medlemmer, og de forvalter rettigheder for omkring én million udenlandske rettighedshavere.

Også forretninger, restauranter, flyselskaber og konsultationer med musik betaler KODA-afgift.





Hos den større De Danske Danseskoler (tidligere Danselærer Organisationernes Fællesforening), der dækker 80 danseskoler, ser bestyrelsesmedlem Morten Bekker også lukninger forude. Hans medlemmer betaler i gennemsnit 45.000 kroner til KODA og har derfor sat kontingentet op med fem procent. Og har siden tabt fem-ti procent i tilmeldinger, »og vi er jo tilbøjelige til at give prisen skylden,« siger Bekker.

Hos KODA kan direktør Niels Bak endnu ikke sige noget om, hvor meget danseskolerne kommer til at indbringe komponisterne. Men efter en 19 procent stigning det seneste år betaler fitness- og aerobiccentre 1,5 millioner kroner årligt.

Især de små i knibe

»Vi kan klare den, fordi vi er så store, men de små er virkelig i knibe,« meddeler direktør for 18 Form & Fitness-centre Claus Lindholm, hvis kæde betaler én procent af den samlede omsætning til KODA. Hans modstand mod gebyret er også en principsag.

»For det er jo monopol, og det fører til en kæmpe administrativ byrde for os, når vi skal udregne prisen som en blanding af antal kvadratmeter, antal klasser og antal medlemmer pr. klasse.Og nu sætter de igen prisen 15,4 procent op,« siger han harmdirrende.