Deler vild teori: USA ville kidnappe Grønlands leder
Dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen har fulgt Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen tæt i lang tid – og nu kommer han med en opsigtsvækkende teori.

Dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen har fulgt Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen tæt i lang tid – og nu kommer han med en opsigtsvækkende teori.

USA med Donald Trump i spidsen har tidligere i år kidnappet den venezuelanske præsident Nicolás Maduro.
Så det er en teknik, Donald Trump har liggende i sit repertoire.
Og hvis man spørger den danske dokumentarist Christoffer Guldbrandsen, så har der været overvejelser omkring det igen.
Det fortæller han i en samtale til Copenhagen tv Festival ifølge Soundvenue.
Han er nemlig sikker på, at det har været på bordet i amerikanske cirkler, at Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen, også skulle kidnappes, fortæller han ifølge mediet under festivalen.

Og han har en helt særligt indblik i den grønlandske landsstyreformands liv.
Han har nemlig fulgt ham i lange perioder allerede inden blev landsstyreformand, skriver Soundvenue.
Mediet skriver, hvordan han mindes at Jens-Frederik Nielsens børn var bange, og at landsstyreformanden installerede sikkerhedsmodifikationer i sit hjem.
»At være i Grønland i de uger har ændret mit syn på verden. Det var grænseoverskridende at gå rundt i Nuuk og vide, at de kunne blive invaderet lige om lidt,« siger Christoffer Guldbrandsen til festivalen ifølge mediet.
Christoffer Guldbrandsen arbejder på en Grønland-dokumentar, som man endnu ikke ved, hvornår får premiere.