Latifa Ljørring, der voksede op i Marokko, blev bortvist fra skolen, da hun en dag sammen med pigerne fra skolen troppede op på inspektørens kontor og forlangte at få et pigeråd på stedet. Og som 18-årig superstudent stak hun af.
I MIT FOTOALBUM fortæller Latifa hvordan hun var den 'skæve' gren i familien, religion, om at få tæsk uden at tage skade og hende 'flugt' til Chile, da hendes forældre havde arrangeret et ægteskab med fætteren.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Latifa Ljørring - suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Latifa Ljørring, der voksede op i Marokko, blev bortvist fra skolen, da hun en dag sammen med pigerne fra skolen troppede op på inspektørens kontor og forlangte at få et pigeråd på stedet. Og som 18-årig superstudent stak hun af.
I MIT FOTOALBUM fortæller Latifa hvordan hun var den 'skæve' gren i familien, religion, om at få tæsk uden at tage skade og hende 'flugt' til Chile, da hendes forældre havde arrangeret et ægteskab med fætteren.
1. Religionen fylder mere nu
Jeg er vokset op i Casablanca i Marokko. Min mor Fatima arbejdede i et firma, der producerede Marlboro Classic-tøj, hun kontrollerede kvaliteten af det fancy tøj, og min far var bager. Når jeg ser gamle billeder af min mor, havde hun ikke slør på, det kom først for omkring tyve år siden, ikke fordi hun blev tvunget til det, men fordi hun selv ville. I dag beder hun seks gange om dagen. Da jeg var barn, havde religion ikke nogen betydning. Casablanca var en by som Paris, bare i dårlige kvalitet bygningsmæssigt, nogle gik med burka, andre var topløse på stranden, og der var dem med kalot. Min mor var 14 år, da hun blev gift og min far 23, sådan er kulturen i Marokko.
2. En skæv gren
Jeg vil betegne mig selv som meget selvstændig og stædig, jeg snakkede altid om rettigheder, og min mor fattede ikke, hvor jeg havde det fra. Men de syntes, det var sjovt. De var stolte af, at de havde fået en ’skæv gren i familien, som de havde ladet vokse’, som de sagde. Jeg spurgte altid »Hvorfor?«, når min mor bad mig om noget. Her fra stranden ved Casablanca, min søster står bagved, min lillebror med en appelsin. Min mor var aldrig i vandet, for hun kunne ikke svømme.
3. Ballade på skolen
Jeg var dygtig i skolen, men lidt anderledes og snakkede nok meget. Da jeg var 10, år foreslog jeg pigerne på skolen, at vi dannede vores eget pigeråd, hvor vi kunne tale om vores rettigheder. Jeg var nok inspireret af noget, jeg havde set i tv - jeg så blandt andet. Glamour og Beverly Hills 90210. Vi piger gik i samlet flok op på skolens kontor, hvor vi lavede en slags demonstration og fortalte, at vi ville have vores eget råd. Det fik den store, tykke skoleinspektør til at råbe højt, og alle pigerne fordampede, og jeg stod tilbage og fik ordene: »Nu er du bortvist, og du kommer ikke tilbage uden din far. Tag din taske og gå«. Det gjorde mig ikke bange, jeg gik de fem kilometer hjem, som jeg plejede at gøre. Dagen efter mødte jeg i skole som normalt, jeg prøvede at snige mig ind, men det var åndssvagt, for læreren, som jeg ikke kunne li’, sagde: »Madame Bucket, pak dine ting og gå hjem og hent din far, den der møgunge-leg gider vi ikke«. Jeg fortalte min far om ideen med et pigeråd, og det syntes han var en god idé. Men han sagde også, at det skulle gøres rigtigt. Drengene skulle også være med. Vi kørte over på skolen, og det endte med, at der kom et elevråd på skolen, som jeg var formand for i nogle år.
4. Fik mange tæsk
Min far var ikke en, der snakkede meget, han kom altid med løsninger. Min mor var oftere en, der bankede os børn, gav os en på lampen eller kastede med sutsko, for vi kunne jo løbe fra hende. Jeg havde mere respekt for min far, han har aldrig råbt, nogle gange kunne han bare med sin øjenkontakt tale til mig. Jeg fik utrolig mange tæsk af min mor og et par stykker af min far, og det var fortjent. Jeg sætter mine forældre meget højt, min mor er i dag 57 og min far 66. Jeg har aldrig taget skade af at få tæsk, hverken hjerneskade, piskesmæld eller er blevet psykisk ustabil. Men bare rolig, min egen datter på seks år hun bliver ikke opdraget sådan. Hun siger: »Du skal ikke røre mig, for så ringer jeg til politiet«.
5. Er ikke selv troende
Her var jeg 17 år - det er mig til højre, min søster til venstre, hun valgte selv at gå med slør og hun er meget mere troende end mine forældre. I dag er hun engelsklærer på et gymnasium og hendes mand er skoledirektør. Vi er vidt forskellige og taler aldrig om religion. Jeg respekterer reglerne for at faste i ramadan, når jeg besøger dem, omvendt er det, når mine forældre er hos mig, der fjerner jeg ikke vinflaskerne - jeg er ikke længere troende.
6. Stak af til Chile
Jeg blev færdig som student et år tidligere end de andre, og jeg ville være pilot, men mine forældre sagde, at jeg skulle giftes med min fætter. Det ville jeg ikke, jeg blev i stedet elektroniktekniker som 18-årig,og kom til at arbejde som teamleder efter tre måneder hos en Nokia-producent. Partneren i virksomheden spurgte, om jeg ville udstationeres i Chile, og jeg sagde ja - uden at fortælle mine forældre om det. Jeg smuglede i de kommende dage mit tøj ud stille og roligt, og en torsdag morgen tog jeg flyet fra Casablanca til Santiago i Chile. Min mor blev - ikke overraskende - sur over, at jeg var stukket af, men hun kunne så ikke tæske mig gennem telefonen, kun sige, at jeg skulle se at komme hjem, og at jeg i øvrigt skulle passe på mig selv og ikke drikke, ryge eller knalde. Det gjorde jeg heller ikke.
7. Hår fra tv
Her er jeg 13 år og i vores børneværelse.Min bror Nabil er i dag idrætslærer og bor i dag i Aalborg sammen med sin skotske kone. Jeg fik nok inspirationen til min puff-frisure ved at se Glamour, Beverly Hills eller dokumentarprogrammer fra USA i tv. Alt i øvrigt synkroniseret til fransk.
8. Krævende aber
Her var vi i parken ved Casablanca, jeg var 16 år gammel. Der var aberne løs og de kunne godt li’ popcorn, og hvis de blev sure, kastede de med sten. Jeg har altid været meget sportslig, jeg løb 100 meterløb og spillede håndbold og badminton i flere år. Og så gik jeg jo ti kilometer hver dag - for der var 5 km til skole.
