Engang var hovedfjenden kæder og storcentre. Nu er det nethandlen, som buldrer derudad. Livet som selvstændig butiksejer ligner en dødssejler. Men der er dem, som stadig står stolte bag disken - og bliver der, så længe kunderne vil.
Man forstår, hvis de vakler lidt bag disken. For livet som selvstændig dansk butiksejer er ikke for tøsedrenge. Kæder og storcentre har i årtier været en overvældende modstander.
Men den største modstander er ikke H&M, Netto, Silvan, eller hvad de nu hedder. Butikshandelens Goliat har masser af billige varer på hylden, er altid åben og leverer lige til døren.
Opret abonnement på BT PLUS og læs om, hvordan de små butikker kæmper for overlevelse. Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Man forstår, hvis de vakler lidt bag disken. For livet som selvstændig dansk butiksejer er ikke for tøsedrenge. Kæder og storcentre har i årtier været en overvældende modstander.
Men den største modstander er ikke H&M, Netto, Silvan, eller hvad de nu hedder. Butikshandelens Goliat har masser af billige varer på hylden, er altid åben og leverer lige til døren.
I dag står e-handel for - i runde tal - omkring 20 procent af danskernes indkøb, og andelen vil bare stige og stige. Siden 2009 er der alene tale om en tredobling.
Omsætningen skifter hænder, og de svageste vil bukke under før eller senere. Forskningschef Marianne Levinsen, Center for Fremtidsforskning, er medforfatter til bogen ‘2020 forbrugere, detailhandlen og byer i fremtiden’: Hun taler dystert om det selvstændige liv bag disken:
»Jeg tror på, at der er en stor sandsynlighed for, at de små butikker helt forsvinder fra bybilledet, og det i stedet vil være de store kæder, der vil overtage. De har muskelkraften til at oprette nye butikker og flytte, hvis der er behov for det.«
Allerede i dag er det åbenlyst, at tingene ikke er, som de var engang. Det afslører bybilledet.
Kæder og storcentre dominerer - og det er de samme butiksnavne, de samme koncepter overalt. På landsplan har eksempelvis Netto 454 butikker, mens den populære tøjkæde H&M er oppe på 99 butikker. Sidstnævnte har på verdensplan 3.511 butikker, bare for at understrege, at ensartetheden ikke er et nationalt fænomen.
Men nu er det altså nethandel, som for alvor river og flår i markedet. For det moderne menneske gider ikke længere stresse for at nå indkøb lige efter arbejde eller lørdag formiddag, når man i ro og mag i sofaen kan se på varerne og ovenikøbet få dem leveret til døren til lavere priser.
Tre afgørende ting
Ja, der skal meget til for at klare den konkurrence. Og tre ting er helt afgørende.
»Du skal have de rigtige produkter, den rigtige service, og så skal man have et tæt forhold til en fornuftig kundeskare,« siger Marianne Levinsen, der vurderer, at skal man på sigt overleve, må man integrere de forskellige platforme - den fysiske butik og internethandel gennem en hjemmeside - på en sjov og interessant måde.
I Frankrig ser man da også forretningskoncepter, hvor ekspedienterne står med iPads i butikken. Hvis kunderne ikke kan finde den vare eller størrelse, de var på udkig efter i butikken, kan ekspedienten eksempelvis finde produktet i netbutikken og bestille det hjem til kunden med det samme. Dermed går kunden aldrig forgæves, og butikken er sikker på, at kunden køber noget, forklarer Marianne Levinsen:
»Det stadie er vi ikke nået til i Danmark, vi tænker stadig meget konservativt, når vi åbner butikker. Alle butikker ligner hinanden i Danmark. Man er nødt til at skille sig ud og ramme en følelse hos folk.«
Det kan handle om den fysiske indretning af rummet, men også om, hvad man kan der. Nogle forsøger sig med at kombinere varesalg med café, hvor du kan sidde og få kaffe og læse avis eller ugeblade.
Tænk kreativt
Lone Rasmussen er markedschef for Dansk Erhverv. Fleksibilitet og nethandel er kædernes store styrke. De små butikker må tænke mere kreativt, hvis de kun har den fysiske butik.
»Der er ingen tvivl om, at man som lille butik har svært ved at konkurrere på prisen og åbningstiderne, men en måde at skille sig ud på er ved kundeoplevelsen og den personlige service,« siger Lone Rasmussen.
På Østerbrogade ligger Carl’s Barber Shop. Her samler man arven op efter den klassiske barbershop. Den er et eksempel på det at kunne tænke anderledes og ramme en stemning, mener fremtidsforsker Marianne Levinsen.
»De har et gennemgående tema, hvor man får en anden betjening end hos de større frisørkæder. Kunden vil huske det og sige det videre til sine venner. Og det er enormt vigtigt for de små butikker,« siger Marianne Levinsen og understreger, at det er ikke noget nyt, at detailhandel udvikler sig, ændrer sig. De seneste år er forandringerne bare sket så hurtigt, at det kan virke skræmmende og overvældende for nogle.
Men der er altså dem, som holder fast, og dem, som kommer til. Indvandringen har også betydet flere selvstændige butiksindehavere med udenlandsk baggrund. Og det er ikke kun grønthandlere, kiosker og fastfood. Frisører, tøjbutikker og etniske supermarkeder er andre eksempler i storbyerne.
BT har været ude at møde fem af dem, som holder fast i disken. Fælles er, at de vil give kunderne noget, som de ikke kan finde hos de store steder.
Barberen fra Østerbro
Carl’s Barber Shop på Østerbrogade skiller sig ud. Ikke blot klipper de kun herrehår. Du kan også nyde en øl, mens du er under saksen eller ragekniven hos den københavnske barber.
Lyden af saxofon og mundharmonika strømmer ud af den lille butik, hvor fire unge mænd med opsmøgede skjorteærmer står og klipper. Carl’s Barber Shop åbnede for et lille års tid, men er populær. Pt. er der 14 dages ventetid på at træde tilbage i tiden. Der er altid øl på køl, og ugebladene er skiftet ud med vintage tegneserier.
Kan li´at klippe
’Senior Barber’ Ronni Genet står i sine gule herresko og opsmøgede hvide skjorte. Old school-tatoveringer pryder arme og hænder. På hovedet har han en grå sixpence kasket - klassisk symbol for den engelske arbejderklasse.
»Vi sætter alle sammen en time af til en herreklipning, der koster 400 kroner. Og det er simpelthen fordi, vi godt kan lide at klippe hår. Vi er ikke blevet frisører for at blive rige. Så havde jeg fundet mig et andet arbejde,« siger Ronni Genet, mens han koncentreret klipper Mikkel Anderson, der er en af dem som kommer igen, fordi ’stemningen er hyggelig’, og det ikke er som ’et samlebånd som hos andre frisører’.
Funky jazz strømmer ud af højtalerne. På væggene hænger retro frisør-reklamer. Og der er også noget historisk over ydelserne: Carls Classic Cuts, Buzz Cut (maskinklipning) eller Classic Shave: Den klassiske barbering med varmt omslag, kost, ragekniv og afslutningsvis koldt omslag. Varighed 60 til 75 minutter. Pris 650 kroner.
Skal føle sig som gæster
For de fire venner bag Carl’s Barber Shop har det været vigtigt, at kunderne føler sig som gæster, og derfor er rummet også personliggjort med ting, der er blevet fundet på loppemarked, eller noget folk har været forbi med. Bagerst i lokalet ligger der to store kranier ved køleskabet, som er fyldt op med kolde royal classic.
Der er også mulighed for en lille whisky, hvis man har de lyster.
»Det er vigtigt for os, at folk får en god oplevelse, og så er det lige meget, om det er mandag, vi kan sagtens drikke en kold øl klokken elleve om formiddagen, hvis en kunde vil have det,« siger Ronni Genet, der står i solen med en smøg og øl i hånden.
Afrikanske toner
Nede i Vesterbro-kælderbutikken ‘African House’ lyder der afrikanske trommer fra ghettoblasteren. Den står ovre i hjørnet blandt perlesmykker, fletkurve og farvestrålende kjoler.
I det andet rum står to kummefrysere fyldt op med koskind, koben og gedekød. En storsmilende mand står og sorterer den grønne grøntsag orka, der giver sovs en speciel smag, fortæller ejeren Samuel Assante-Jakobsen. Han kommer fra Ghana.
»Jeg åbnede butikken, fordi jeg gerne ville bygge en bro mellem Afrika og Danmark. Og flere afrikanere savnede de råvarer, de var vant til at få derhjemme. Så det har jeg forsøgt at give dem,« siger han.
Vælger supermarkederne
Der er kunder i butikken, men ghaneseren kan godt mærke, at der ikke er lige så mange, som der plejer, måske fordi flere og flere vælger kun at købe ind i de store supermarkeder, tænker han. Det er måske for besværligt at skulle flere steder på indkøbsturen.
Samuel Assante-Jakobsen har haft butikken siden 2006, men begyndte faktisk med at sælge varer på nettet. Netbutikken har medført, at kunder fra hele Sjælland kigger forbi, fortæller Samuel Assante-Jakobsen.
De mest populære varer i butikken er madbananer, peanutbutter, rodknolden yams og stærke chili.
»For afrikanere er vilde med stærk mad,« siger en grinende Samuel Assante-Jakobsen.
Der er ikke kun fødevarer i butikken, her er f.eks. også syntetisk hår, afrikanske masker og kosmetikprodukter til mørk hud.
Damernes Magasin
Tøjbutikker er ikke noget, der mangler indenfor detailhandel, og det er også her, der er størst konkurrence. Store kæder som H&M, Tøjeksperten og Jack&Jones dominerer.
I Valby ligger ‘Mathiesen’ - en butik for ‘rigtige damer’. Her på Roskildevej hænger der frakker i alle regnbuens farver. Små bekymringer er dog også at finde.
»Det går godt i forretningen, selvom vi godt ved, at vi har tabt, når det kommer til de større kæder. Tiden er måske løbet fra den måde, vi driver forretning. Men der kommer stadig kunder i butikken. Så det er måske kun i teorien, at denne form for butik ikke kan leve mere,« siger Erik Mathiesen der overtog butikken i 1983 efter sin far.
Søsteren Lissie, der giftede sig til navnet Demant, kom til i 1989. Forretningen blev etableret i 1920 - dengang på Nørrebro - og har altid været i familiens eje.
Portrætter af bedsteforældrene
Erik Mathiesen er som taget ud af Damernes Magasin fra Matador. Kunderne i Mathiesen bliver tiltalt ‘fruen’.
Inde på kontoret hænger der historiske billeder af butikken og portrætter af bedsteforældre og forældre.
»Man bliver hængt derop, når man dør. Men der er heldigvis noget tid endnu for os,« siger Lissie Demant og ler.
Oppe i butikken er der kommet flere kunder blandt de snorlige rækker af frakker, blazere, bukser og kjoler. Butikken er farveinddelt, så det er nemmere for kunderne at finde et sæt, som passer sammen.
»Her om formiddagen er det meget seniorerne, som ikke går på arbejde, og senere på dagen kommer så damerne, der er i den arbejdsdygtige alder,« forklarer Erik Mathiesen, mens Lissie Demant står og taler med en af de ansatte, som bliver tiltalt ‘pigerne’.
Legetøj - fra gulv til loft
På hjørnet af Godthåbsvej og Bogøvej ligger butikken med de grønne markiser, der kan få ethvert legebarn til at hoppe op og ned af glæde. Inde i Fix-idé sidder to børn og samler et puslespil. Det er næsten overvældende at træde ind i den tætpakkede legetøjsbutik, som bugner af alt fra plysdyr til spillemaskiner, spil og kreativt legetøj.
Fætter BR og Toy ‘R’ Us er giganterne på markedet. Tidligere så man selvstændige legetøjsbutikker overalt, mens de store kæder har den totale dominans. Indehaver Lissi Pedersen mener, at hun er en af de få gammeldags legetøjsbutikker, der er tilbage i Danmark.
Lissi Pedersen har haft Fix-idé siden 1989. Hun har fire ansatte, hvor den seneste kom til for ni år siden.
»Det er vigtigt, at vi kan give vores kunder en god og personlig betjening, og den mulighed har vi, når vi alle har så mange års erfaring,« siger Lissi Pedersen, ind imellem sludrer hun med kunden Heine Pedersen, der er herinde med sine to børn Storm og Bjørk.
De kommer jævnligt forbi, da børnene elsker at få lov at udforske butikken.
Børn med autisme
Inspirationen til hvad der skal stå på hylderne, finder den nu 70-årige indehaver i England, Tyskland, Frankrig og USA. For det er vigtigt, at hun selv får mulighed for at røre ved de ting, hun skal sælge.
Butikken er også begyndt at sælge legetøj til børn med ADHD og autisme. Det har givet nye kunder til butikken. Lissi Pedersen har selv et barnebarn, der er blevet diagnosticeret med autisme.
Fix-idé virker en smule rodet ved første øjekast, men der er faktisk et system i rodet, påpeger Lissi Pedersen, der bakkes op af sin kollega.
»Her er plads til at lege, så her roder en gang imellem. Så er det også lidt som at være derhjemme for børnene,« siger Tina Bork og sammenligner den lille butik med barndommens gade.
Et sted du altid vender tilbage til.
Et smut forbi Asien
Hos ‘Den Kinesiske Købmand’ er man langt væk fra dansk letmælk, rugbrød og hakket oksekød. Her er metervis af hylder med ægnudler, glasnudler og risnudler. Og glutenfri, naturligvis. Eller hvad med instant-nudler med 17 forskellige slags smag?
»Min kone og jeg lavede butikken for 24 år siden, fordi vi selv savnede muligheden for at have adgang til et varieret udbud af asiatiske madvarer. Vi oplevede samtidig, at mange danskere begyndte at interessere sig for mad fra Asien,« siger den vietnamesiske ejer Hung Hue Quac.
Dengang var konkurrencen ikke så hård, men nu kan han godt kan mærke, at flere lignende asiatiske butikker er åbnet gennem de senere år.
Fra 100 til 800 varer
Oppe i loftet hænger der røde rislamper med guldpynt, og på de mange hylder står varerne snorlige. Butikken lagde ud med kun at have 100 forskellige varer. I dag er det vokset til 700-800 varer med alt fra risvin til nudler og frisk ingefær. Den lille, smilende vietnameser fortæller om de forskellige varer, mens der strømmer flere og flere kunder ind denne mandag.
Ægteparret Hung Hue Quac og Quyen Le Truong kommer begge fra Vietnam og gik i parallelklasse, men talte ikke sammen dengang. De mødte hinanden i Danmark til et julearrangement, arrangeret af Dansk Flygtningehjælp.
Hung Hue Quac går meget op i, ‘at kunderne får en god oplevelse’, og han er klar til at svare på kundernes spørgsmål og anbefaler gerne produkter, hvis man for eksempel er i tvivl om, hvor stærk mad man kan klare.
»Vi har valgt at oversætte på vores varer, og bagpå er der en lille vejledning om, hvordan man bruger produktet.«
Størstedelen af kunderne er danskere, men der kommer også folk fra Kina, Thailand, Vietnam og Japan forbi ‘Den Kinesiske Købmand’ i Nørre Voldgade i København.
