Trine Jepsen og Michael Teschl vandt Melodi Grand Prix'et i 1999 og var i lørdags værter for Rollo & King. Men ellers har der været stille omkring parret.

"Det musikprojekt, jeg var involveret i på Peter Aschenfeldts Jam Records er røget i vasken. Nu prøver jeg selv at skrive nogle sange," siger Trine Jepsen, der er radiovært på Radio Holsted, mens Michael Teschl har planer for sit fjerde album.

"Det kommer til at hedde "Take Good Care Of My Business", og det bliver på et engelsk selskab sammen med en pige, der er kendt i musikmiljøet.

Jeg har ikke haft succes hidtil, men jeg er sikker på, at jeg som en Poul Krebs nok skal hitte - måske efter den 14. plade."