Alarmklokkerne ringer i USA. 34 procent af befolkningen - dvs. 72 millioner mennesker - er decideret fede. Og børnene aber efter.

Det er fede tider i USA, hvis man ser bort fra krisen sådan generelt. For amerikanerne bliver tykkere og tykkere, faktisk bliver de ikke bare tykke, de bliver fede.

Mere end 34 procent af den amerikanske befolkning er decideret fede, viser en ny statistik fra det amerikanske sundhedsministerie. 32,7 procent er ’bare’ overvægtige, skriver REUTERS.

Mere end en tredjedel af alle voksne amerikanere – 72 millioner mennesker - var fede i 2006-2006, står der i rapporten.

Statistikken er baseret på en rundspørge til 4356 mennesker som alle var over 20. Selvom antallet af fede mennesker er fordoblet siden 1980, er antallet af overvægtige stort set det samme.

Det er amerikanernes BMI (Body Mass Index) som er helt i top, på den ufede måde forståes.

Man kan via få beregninger finde ud af, om man er tyk. TEST DIN BMI HER

Har man en BMI på 20-25 er man normalvægtig, kommer den over 25 så er man overvægtig, men rammer man over 30 så er man fed. Og det er 34 procent af den amerikanske befolkning så.

Børn har det jo med at efterligne de voksne og desværre også i denne sag. I maj 2008 kom det frem, at 32 procent børnene i USA er overvægtige, 16 procent fede, mens alarmerende 11 procent var ekstremt fede. Undersøgelser viser, at når først topmaven er anlagt som barn, så er det ekstremt svært at få bugt med den som voksen.