Tre ud af fire danskerne mener, at prins Henrik bør give afkald på en del af sin apanage på otte millioner kroner.
Dronning Margrethe detonerede nytårsaften en regulær bombe, da hun lod danskerne forstå, at prins Henrik nu ville gå på pension.
Og mens det betyder mere arbejde for Dronningen, så kan den 81-årige prinsgemal se frem til en regulær luksus-pension.
Prins Henrik beholder nemlig sin apanage på otte millioner kroner om året, selvom han ikke længere har officielle pligter.
Og det falder danskerne for brystet.
En helt ny Gallup-undersøgelse lavet for BT viser nemlig, at 69 procent af danskerne mener, at han burde gå ned i apanage.
»Mange danskere mener, at det er usædvanligt og besynderligt, at han erklærer, at han ikke vil arbejde så meget som tidligere, men at han alligevel beholder sin fulde apanage. Det flugter ikke med den holdning, mange danskere har, nemlig at pligter og løn bør følges ad,« siger Lars Hovbakke Sørensen der er historiker og kongehusekspert.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om Prinsgemalens apanage og danskernes reaktioner på den stadig høje løn - se hvad Gallup-undersøgelsen viser, og få et indblik i hvor slemt det egentlig står til med Prins Henriks helbred.
Det får du:
- Artikel om luksus-pension: Sæt Henrik ned i løn
- Grafik og statistik: Det mener danskerne om prinsgemalens pension
- Artikel: Dronningen skal løbe hurtigere
- Artikel om Henriks kræfter, der svigter: Helbredet svigter
- Fakta: Prins Henriks fremtid
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
SÆT HENRIK NED I LØN
Tre ud af fire danskerne mener, at prins Henrik bør give afkald på en del af sin apanage på otte millioner kroner.
Dronning Margrethe detonerede nytårsaften en regulær bombe, da hun lod danskerne forstå, at prins Henrik nu ville gå på pension.
Og mens det betyder mere arbejde for Dronningen, så kan den 81-årige prinsgemal se frem til en regulær luksus-pension.
Prins Henrik beholder nemlig sin apanage på otte millioner kroner om året, selvom han ikke længere har officielle pligter.
Og det falder danskerne for brystet.
En helt ny Gallup-undersøgelse lavet for BT viser nemlig, at 69 procent af danskerne mener, at han burde gå ned i apanage.
»Mange danskere mener, at det er usædvanligt og besynderligt, at han erklærer, at han ikke vil arbejde så meget som tidligere, men at han alligevel beholder sin fulde apanage. Det flugter ikke med den holdning, mange danskere har, nemlig at pligter og løn bør følges ad,« siger Lars Hovbakke Sørensen der er historiker og kongehusekspert.
Lille arbejdsbyrde
At prinsgemalens arbejdsmængde er faldet gevaldigt, kan allerede ses i den kongelige kalender.
Prins Henrik har kun ét arrangement i første del af januar, og det er en jagttur i Gribskov den 14. januar. Samtidig var han heller ikke med til to af nytårstaflerne, ligesom han også glimrede ved sit fravær, da dronning Margrethe kørte fra Amalienborg til Christiansborg Slotsplads og retur i onsdags i guldkaret.
Trods den lille arbejdsbyrde forbliver serviceniveauet i top. Prinsgemalen beholder nemlig sin hofchef på deltid og privatsekretæren. Det oplyser hoffets økonomichef Søren W. Kruse til BT.
»Prinsgemalen har fortsat brug for administrativ hjælp, blandt andet til arbejdet med sine protektioner, som prinsgemalen vil fortsætte med at have,« siger han.
Hvorfor har prinsgemalen stadig brug for en hofchef på deltid og privatsekretær på fuld tid nu, hvor han ikke længere har officielle pligter?
»Som nævnt i kongehusets pressemeddelelse vil prinsgemalen beholde hovedparten af sine protektioner og æreshverv, og Prinsgemalen vil som hidtil deltage i en bred vifte af gøremål bl.a. inden for kunst og kultur,« siger han.
Søren W. Kruse forklarer også, hvorfor prinsgemalen ikke går ned i apanage.
»Langt hovedparten af apanagen bliver brugt til lønninger, indvendigt vedligehold på slottene, el, vand, varme samt officielle arrangementer, besøg og rejser. Disse udgifter ændres der ikke på. Så prinsgemalen har ikke otte millioner kroner, som han selv råder over,« siger han.
»For at sige det populært, så blot fordi, der er en tallerken mindre til et statsbesøg eller arrangement, betyder det ikke noget i forhold til Kongehusets samlede økonomi,« siger han.
De samme omkostninger
De knapt otte millioner kroner svarer til de ti procent af dronning Margrethes samlede apanage på 78,5 millioner kroner.
»En mindre del af de penge tages ud til ‘ikke officielle omkostninger’,« fortæller Søren W. Kruse.
Ifølge kongehusets årsrapport for 2014 tog parret 10,1 millioner kroner ud til sig selv i 2014. Hvordan det kongelige ægtepar deler de penge, ved de kun selv.
»Men en del af pengene går dog til privatsekretærer, driftsomkostninger på Gråsten Slot og drifts- og vedligehold af Marselisborg Slot, som betragtes som privat bolig,« fortæller Søren Kruse.
Hvad siger du til den kritik, der er af, at han ikke går ned i apanage, nu hvor han går på pension?
»Det ligger i svarene på de tidligere spørgsmål. Der forventes ikke nedgang i kongehusets samlede aktivitetsniveau og dermed omkostninger,« siger han.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DET MENER DANSKERNE OM PRINSGEMALENS PENSION:
Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget 7. januar i år mener tre ud af fire danskere, at det er klogt af prins Henrik at gå på pension. Helt præcist er det 74 procent, der mener, at det enten er ‘klogt’ eller ‘overvejende klogt’, at prinsgemalen går på pension. Kun seks procent mener, at det er uklogt.
»Det viser, at danskerne mener, at det er o.k., at han trapper ned. Det skal så bare være med en lavere apanage, ligesom almindelige danskere også oplever lavere indkomst, når de går på pension,« siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
Til gengæld er der ikke nogen opbakning til prins Henriks ønske om at blive konge. 73 procent af danskerne mener ikke, at prinsgemalen skal være konge.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
DRONNINGEN SKAL LØBE HURTIGERE
Prinsgemalens nye pensionisttilværelse er en ordning, hvor han selv kan vælge til og fra efter forgodtbefindende.
»Han har på en eller anden måde givet sig selv en tilvalgsordning. Der er ikke noget juridisk i det her på den måde, at der er udstedt et officielt dokument om, at han nu deltager i det og det. Så selvom det er meldt ud, at han ikke vil deltage i eksempelvis statsbesøg i udlandet, så ved vi ikke helt, hvornår vi ser noget til ham, og hvornår han bliver væk. Det er noget, han helt selv bestemmer,« siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
Ifølge Lars Hovbakke Sørensen skal Dronningen nu til at løbe hurtigere.
»Når vi ser på arbejdsmængden, så bliver den helt klart større for resten af kongehuset, nu hvor dronning Margrethe eksempelvis skal alene på statsbesøg. For det er specielt den type arrangementer, han ikke kommer til at deltage i mere,« siger han.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
HELBREDET SVIGTER
Som beskrevet på disse sider, mener et stort flertal af danskerne, at det er helt o.k., at prins Henrik går på pension nu.
Helt præcist 69 procent, ifølge BTs Gallup-undersøgelse.
Og selvom det muligvis var overraskende, at det blev meldt ud i en nytårstale, så har 2015 været et turbulent år for prinsgemalen, der udover en fremskreden alder også er tynget af flere fysiske skavanker.
Derfor kan pensioneringen synes logisk.
Mest opsigtsvækkende i 2015 var nok, at han udeblev fra Dronningens 75-års fødselsdag i april på grund af influenza. Men prinsgemalen var dog ikke mere syg, end at han fløj til Venedig dagen efter Dronning Margrethes store fødselsdagsfest på Fredensborg Slot. Senere fortalte han til BT, at der var tale om bronkitis.
Hvorfor kun prinsgemal?
2015 var også året, hvor hele konge-snakken kom op at vende igen på et pressemøde med hollandske journalister i februar måned. Her fortalte prins Henrik, at han aldrig nogensinde vil forstå og acceptere, at han kun er prinsgemal og ikke kongegemal. En tydeligvis penibel situation for dronning Margrethe.
Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor? lød det fra prinsgemalen på et spørgsmål, som handlede om det terrorangreb, der lige havde fundet sted i Paris ugen inden.
Den megen virak om prinsgemalens udtalelser betød blandt andet, at han ved officielle arrangementer efterfølgende blev skærmet af for pressen. Da han kort efter konge-snakken blev kåret til årets hundeven ved en hundeudstilling i Hillerød, måtte den ventende presse ikke stille spørgsmål til prinsgemalen. Kun fotograferne måtte komme tæt på.
Også ved regentparrets årlige besøg i Grønland senere på året blev det blandt journalisterne bemærket, at han blev mandsopdækket, så journalisterne ikke kunne komme for tæt på. Derudover skulle han også have meget hjælp til at komme rundt i det ujævne terræn.
Og han har da også store fysiske skavanker at slæbe rundt på. Han er dårligt gående, har gigtsygdommen podagra, han er overvægtig, og han har ligesom sin kone døjet med dårlig ryg. I 1995 blev han opereret for en diskusprolaps.
Sygdom er ifølge den officielle melding fra kongehuset ikke årsag til, at han nu vælger pensionisttilværelsen til.
En ældre, træt herre
Dronningens tidligere hofdame Camilla Castenskiold mener dog, at helbredet har betydet noget for beslutningen.
»Han er blevet mere og mere træt, har svært ved at gå op og ned på Dannebrog (kongeskibet red.). Det kniber sørme med det bentøj efterhånden. Og han kan slet heller ikke stå op så længe. Dronningen sidder jo også ned nu under nytårskuren. Han kan måske ikke mere. Han er jo også ved at blive en ældre herre,« siger hun.
Og hans sygdomme har da også været et problem for dronning Margrethe.
»I min tid var der gange, hvor han pludselig ikke kom, fordi han havde det for dårligt. Og når der er et helt program, der skal køres, er det jo ikke så smart heller, at han pludselig får tilbagefald. For hele den halvdel, han skulle tage sig af, den virker så ikke. Og så står der nogle skuffede mennesker. Det undgår man nu ved at sige, at han ikke er der,« siger hun.
