Mere end 200 ton guld fundet på et russisk krigsskib 400 meter under havets overflade. God historie, men den danske skattejæger Stig Thornsohn køber den ikke.
»Nej. Historien, de prøver at sælge, er, at det russiske skib var på vej med lønninger og en hel masse andet. Men når man er i krig – specielt mod Japan – sejler man ikke i fremmed farvand med så meget guld om bord. Jeg ville ikke investere i bjærgningen, men jeg tager gerne med, fordi det er sjovt,« siger han.
Stig Thornsohns eget svendestykke var den tyske ubåd U-534, som han for 25 år siden var med til at bjærge i dansk farvand. Siden har han sammen med kompagnonen Aage Jensen, eller 'Dynamit-Aage', jagtet flere af havets hemmeligheder.
Derfor ved han også, hvorfor skattejægere kan have interesse i at komme ud med den slags historier.
»Det er sådan, man hyper et projekt og får solgt tv-tid. For det er ikke et billigt projekt, når man skal arbejde på de dybder,« siger Stig Thornsohn.
Det russiske krigsskib Dmitrii Donskoi, der gik ned i 1905, havde efter sigende omkring 5.500 bokse med guldbarrer og guldmønter med en samlet vægt på over 200 ton om bord.
Skibets præcise placering var et mysterium, indtil det i søndags lykkedes to bemandede miniubåde at tage billeder af vraget – 400 meter under havoverfladen – en sømil fra den sydkoreanske ø Ulleungdos kyst, skriver CNBC.
Miniubådene er en nødvendighed på de dybder, hvor især trykket er en udfordring, forklarer Stig Thornsohn.
»Med almindelig tanke på ryggen kan man dykke 30-40 meter ned. Med specielle blandingsgasser kan man nå ned på 70-100 meter i kort tid. Skal man længere ned, tager man en dykkerdragt på, som nærmest er en lille ubåd,« siger han.
Så selv om det ifølge skattejægeren er sjovest, når man selv har hænder og øjne på vragene, er det sjældent sådan, det foregår i dag.
»Moderne teknologi har gjort, at vi kan rigtig mange ting, som vi ikke kunne for bare 10 år siden. F.eks. bruger man 3D-scanningsudstyr til at danne sig et overblik, før man sender miniubåde eller ROV, undervandsrobotter med kamera, ind i vraget,« siger han.
Forud for bjærgningen ligger et stort researcharbejde. Derfor undrer han sig også over historien om den russiske ubåd.
»Det er jo ikke længere tid siden end 1905, så information om skibets last i arkiverne burde være ganske tilgængelig.« Dermed siger han også, at han mener, at de russiske myndigheder godt ved, om der er sendt 200 ton guld af sted.
Krigsskibet blev angiveligt sænket af skibets egen kaptajn for at forhindre, at japanerne fik fingre i guldet om bord. Planen er nu, at skibet skal bjærges i oktober eller november.
Men hvem kan så gøre krav på guldet?
»Tommelfingerreglen er, at hvis den formelle juridiske ejer har udvist passivitet i forhold til at genfinde skatten, så er det dem, der finder skatten, der får den – altså 'finders keepers',« siger Stig Thornsohn.
Helt så enkelt er det dog sjældent. Og derfor kan man som skattejæger også slås med en del advokater.
»Så det enkle svar er, at det altid er den stærkeste, der får skatten,« siger han.
