En 58-årig dansk mand blev fredag ved byretten i Göteborg idømt syv års fængsel efter at have videregivet hivsmitte til to kvinder.

Den danske mand blev dømt for grov mishandling, forsøg på grov mishandling samt forsøg på at sprede smitte.

En af de smittede kvinder blev tildelt en skadeserstatning på 835.000 svenske kroner (670.000 kroner). For fire andre kvinder, som den danske mand havde ubeskyttet samleje med, er skadeserstatningen fastsat til mellem 60.000 og 70.000 svenske kroner.

Efter at have afsonet sin straf vil den pågældende mand blive udvist af Sverige.

Retten begrunder dommen med, at manden har gjort sig skyldig i en særdeles alvorlig forbrydelse med en høj strafværdi.

Danskeren, som har været smittet siden 1986, afviste, at han skulle have begået forbrydelserne. Han forklarede i retten, at han havde fortrængt sin hiv-smitte, og at han derfor ikke havde været bevidst om, at han udsatte kvinderne for fare.

Retten i Göteborg lagde dog vægt på, at Johan Lindsay Little havde været imod at bruge kondom under sine samlejer, og at han havde nægtet at være hiv-smittet, når kvinderne havde spurgt ham direkte om det. Retten bed også mærke i, at han fortsatte med at have ubeskyttet samleje med en kvinde, efter at en anden kvinde havde gjort ham opmærksom på, at hun var blevet smittet med hiv.

Sammenlagt mener retten, at Johan Lindsay Little har været så hensynsløs mod kvinderne, at der var tale om grov mishandling af dem.

Straffesagen i Goteborg mod Johan Lindsay Little kom først i stand, da flere kvinder gik sammen om at lokke manden til Sverige, hvor han - i modsætning til Danmark - kunne retsforfølges for at have udsat kvinderne for hiv-smitten.

Kvinderne var desperate over, at den hiv-smittede mand fra Skagen med sit særdeles aktive seksualliv udsatte adskillige kvinder for at blive smittet med aids. De tog sagen i egen hånd og bad ham om at komme til Goteborg, så de"kunne tale om tingene".

Men aftalen var en fælde, der sikrede, at manden kunne stilles til regnskab for sine handlinger. Så da han dukkede op på den anden side af Kattegat, smækkede fælden, og han blev anholdt af det svenske politi og varetægtsfængslet, sigtet for grov mishandling.

Da manden ankom til Sverige, kom han nemlig til et land, der ikke ser med milde øjne på tilfælde, hvor en hivsmittet hensynsløst har smittet sine intetanende ofre.

I Danmark beskyttes manden af en svag lovgivning, fordi han kun kan straffes, hvis den sygdom, han påfører ofrene, koster dem livet inden for 10-15 år. Men i dag kan hivsmittede leve betydeligt længere takket være moderne behandlingsmetoder.

Herhjemme overvejer politikerne derfor for tiden at skærpe straffeloven, så den såkaldte haitianerparagraf tilpasses den forbedrede medicinske behandling af hiv-smittede.

Justitsminister Frank Jensen (S) fremsatte i slutning af marts et lovforslag, som fjerner betingelsen om, at døden hos smittede skal forventes at indtræffe inden for 10 til 15 år. Ifølge lovforslaget skal en livstruende og uhelbredelig sygdom for fremtiden alene "med overvejende sandsynlighed medføre døden for personer, der smittes med sygdommen".

Haitianerparagraffen blev indført i loven, efter at en 35-årig haitianer i begyndelsen af 1990'erne udsatte en stribe danske kvinder for hivsmitte ved at dyrke usikker sex med dem. Han blev dømt ved både byretten og landsretten, men Højesteret frifandt manden i 1993 for at have overtrådt voldsparagrafferne i straffeloven. Han blev dog idømt otte måneders fængsel for at have haft samleje med mindreårige piger - og her fandt Højesteret, at det var en skærpende omstændighed, at manden på gerningstidspunktet var klar over, at han var hiv-smittet.

I 1994 ændrede Folketinget straffeloven, så mennesker, der ved, at de er hivsmittede, men alligevel gentagne gange og under skærpende omstændigheder dyrker usikker sex, kan straffes.

Men loven tog ikke højde for, at behandlingen af hivsmittede ville blive bedre, så ofrene kunne leve længere og dermed ikke falde ind under paragraffens betingelser om, at forbrydelsen skal koste livet inden for en halv snes år.

Rigsadvokaturen forventer meget snart at kunne afgøre, om der kan køre en dansk straffesag mod danskeren, oplyser statsadvokat Lars Stevensborg til Ritzau.

/ritzau/TT