En dansk-palæstinensisk kirurg omskar mellem 15 og 20 drenge i kontorlokale i Norge.

En dansk-palæstinensisk kirurg foretog for et par uger siden mellem 15 og 20 omskæringer på drenge i det muslimske trossamfund i Kristiansand i Norge. Det skriver den norske avis Aftenposten.

Ifølge vidner foregik masseomskæringerne i et kontorlokale i den ejendom, som trossamfundet lejer af Kristiansand kommune og blev foretaget af speciallæge i kirurgi, den dansk-palæstinensiske Said El-Batran fra Sønderjylland.

Det muslimske trossamfund i Norge fik kontakt til lægen via et medlem i trossamfundet, Hamze Farhat, der selv tidligere har fået sin dreng omskåret i Sønderjylland.

- Vi ville helst have gjort det på hospitalet, men det har vi ikke mulighed for, siger han til Aftenposten efter de mange indgreb, der fandt sted for et par uger siden. Den 34-årige Dzjabraih Dudajev, der er far til tre drenge som blev omskåret af Said El-Batrans siger til Aftenposten, at lægen noterede børnenes data, men at han ikke fik nogen kvittering og at han var lidt bekymret for infektioner.

- Indgrebet foregik ikke på en klinik, men på et kontor, og selvfølgelig ønsker jeg at vi kunne have gjort det på et hospital, siger han og oplyser, at de tre indgreb kostede i alt 4.500 kr.

Kirurg Said Ahmed El-Batran udtaler dog til avisen, at indgrebene skete forskriftsmæssigt og siger videre, at alle fik kvittering, at han klargjorde rummet og at han anvendte medbragt medicinsk udstyr og engangsartikler.

Lægen under skærpet tilsyn. Læs mere på berlingske.dk