35 minutter.
Det var hvad det tog, før samtlige 2.300 billetter var revet væk til årets endagsfestival 'Blue Bridge Festival' i Sønder Bjert ved Kolding.
Det skriver TV Syd.
Billetterne blev sat til salg lørdag den 12. april klokken 12.00 og allerede 25 minutter senere, var de væk.
Og det var vel at mærke uden, at nogen af navnene var blevet offentliggjort.
»Folk ved, at det er en god festival, vi laver. Vi har et stort lokalt publikum. Men vi oplever også, at der kommer flere og flere udefra. Og det er jo også byens fest,« siger festivalformand, Karsten Rimmer til mediet og tilføjer:
»Fraflyttere kommer tilbage til byen den dag. Så det er blevet en rodfæstet tradition, at den lørdag i august, skal man til festival.«
Kort efter billetsalget offentliggjorde festivalen det danske band 'Blæst' som det første navn.
Blue Bridge Festival afholdes 15. august.

