Lyt til artiklen

Når det nyrenoverede Museum of Modern Art (MoMA) igen slår dørene op for publikum, bliver det med dansk design i højsædet. Det er resultatet et samarbejde mellem MoMA og Det Danske Generalkonsulat i New York.

Indretningen er organiseret og sponsoreret af en lang række partnere, der går under navnet "Danish Design Project".

MoMA er grundlagt i 1929, og er i dag verdens førende kunstmuseum. Museet har gennem sin levetid været med til at sætte nye dagsordener inden for den moderne kunst. Og nu skal dansk design altså være med til at sætte dagsorden, på en af verdens mest berømte kulturinstitutioner.

Det er ikke kun de store danske design-ikoner som for eksempel Arne Jacobsen, Wegner og Piet Hein kan ses på MoMA. Museet har lagt vægt på at også den yngre - og mindre kendte - generation af danske designere skal repræsenteres.

Det nye MoMA's åbning er sat til lørdag den 20. november og markerer samtidig museets 75 års jubilæum.

/ritzau/