Den danske burgerkæde Jagger er havnet i en navnestrid med selveste Mick Jagger, frontfigur i bandet Rolling Stones.

Det fremgår af sagsdokumenter fra EU’s patent- og varemærkemyndighed. Det skriver Børsen.

Ifølge mediet forsøger burgerkæden på syvende år at få eneretten til at sælge burgere og drive restauranter under navnet.

Men selskabet bag Rolling Stones og dermed bandets rettigheder stritter imod.

Burgerkæden så dagens lys i 2016, hvor den blev etableret af Christian Brandt og Rasmus Oubæk. Siden er den vokset til 18 restauranter, som alle ligger i København.

To år efter etableringen søgte man om varemærkeregistrering i både Danmark og EU.

/ritzau/